Berlin har flere gange været centrum for både bøger og film. Her nedenfor har vi fundet nogen af bøgerne frem til dig. De udenlandske kan måske med fordel købes hos amazon.de i Tyskland, de danske hos Saxo i Danmark.
Her er en masse skønlitteratur, hvor scenen er Berlin. Var det en guidebog du søgte? - så skal du klikke her. Antikvariske bøger finder du her. Langt de fleste museer har også en veludstyret bogbutik, hvor du finder specialbøger, som ellers kan være vanskelige at opdrive.
Litteraturen nedenfor er til din inspiration. Den er blanding af spionromaner, historiske skildringer, krimier, store romaner - men alle sammen nogen, som man kan tage med på en kortere eller længere tur til Berlin. Skal du købe bøger i Berlin er mega Dussmann i Friedrichstrasse 90 i Mitte og Bucherbogen på Sauvignyplatz i Charlottenborg favoritsteder. Den engelske afdeling hos Dussmann hensætter dig til rigtig London stemning og den har et kolossalt udvalg af bøger på engelsk.
Klassikere om Berlin er fx
- Spionen der kom ind fra kulden af John Le Carré, som her leverede alle spionromaners moder.
- I den korte ende af Sonnenallee af Thomas Brussig om livet op mod murens fald - på den anden side.
- Berlin Alexanderplatz af Alfred Döblin med Berlin i 1920erne som ramme og stemning. En ægte berliner klassiker.
- Herr Lehmann af Sven Regener. Masser af Kreuzberg stemning. Har man læst Herr Lehmann dukker steder, værtshuse, gader, episoder hele tiden op i hukommelsen, når man bevæger sig rundt i Kreuzberg. Den er vist ikke oversat.
Vladamir Kaminer er russisk emmigrant i Berlin og stærkt underholdende. Har fornyeligt udgivet en personlig guidebog til Berlin: "Ich bin kein berliner". Vladamir Kaminer er et Berliner fænomen og hans bøger, der ofte er bygget over små anekdoter er stærkt underholdende læsning og selv om det er på tysk kan man med sit danske skoletysk godt få noget ud af læse Kaminer. Russendisko og Schönhauser Allee handler om at være russisk emmigrant i berlin. Die Reise Nach Truala om Vladamir's oplevelser med det øvrige Europa. Herunder en noget syret tur til København.
- Russendisko. (2000)
- Schönhauser Allee. (2001)
- Frische Goldjungs.(2001)
- Militärmusik. (2001)
- Die Reise nach Trulala.
- Helden des Alltags. Zusammen mit Helmut Höge (2002)
- Mein deutsches Dschungelbuch. (2003)
- Ich mache mir Sorgen, Mama. (2004)
- Karaoke. (2005)
- Küche totalitär. Das Kochbuch des Sozialismus. (2006)
- Ich bin kein Berliner. Ein Reiseführer für faule Touristen. (2007) m.fl.
Berlin - steinerne stadt af amerikaneren Jason Lutes er en tegneserieroman om Berlin i 1929'erne. Jason Lutes har planlagt en serie og 2'eren er allerede udkommet.
- Stasi af Anna Funder om STASI og dets metoder. Rystende indblik i STASI, som mange ellers ikke ynder at tale om. Findes muligvis kun på tysk eller engelsk, men invester tiden, for du kommer med helt under huden på STASI. Rent ud et stykke fantastisk dokumentar journalistik.
- Berlin - Faldet, 1945 af Antony Beevor, Borgen, 2005 om den endelige kamp om Berlin. Historiefortælling, men spændende som en actionthriller. Antony Beevors bedste bog.
- Berlin muren af Friedrich Taylor. Fortsætter Berlins historie, hvor Antony Beevor slipper i 1945. Formidabel historiefortælling. Det bliver ikke meget bedre. Ligesom Antony Beevor får man både de små og store historier med. Køb den i solidt bind, for det er en bog man vender tilbage til.
- En kvinde i Berlin, Anonym forfatter, Lindhardt & Ringhof - udsolgt fra forlaget. Sælges overalt i Berlin på engelsk og tysk. Dagbogsbeskrivelser af Berlin i de sidste dage mens krigen trak henover byen og de berlinske kvinder bliver voldtaget, butikker bliver plyndret og sulten hersker. Hvordan overlever man en hverdag, hvor folk bliver skudt tilfældigt eller såret af granater i køen foran bageren.
- Til den bitre ende - Hitlers sekretær fortæller om sit liv af Traudl Junge, Lindhardt & Ringhof
- Berlinmuren - Den menneskelige beretning om en front i den kolde krig af Christopher Hilton
- Dagbøger fra Berlin 1940-1945 af Marie "Missie" Wassiltchikoff. Eksilrussers (1917-1978) dagbog fra krigens Berlin, hvor hun bl.a. færdedes iblandt folkene bag 20. juli-attentatet på Hitler i 1944. Bogen er skrevet af en ung kvinde, der via sin dagbog meget godt beskriver, hvordan nazismen sniger sig frem. Bogen kan ikke købes mere - men den kan lånes på biblioteket. Den er meget anbefalelsesværdig.
Volker Kutschers bøger om politimanden Gereon Rath er næsten pligtlæsning om Berlin fra 1928 og frem.