Rasmus Dahlberg: Mellem Kyst og Krig

Anmeldelse. Danmark er næsten omgivet af hav. Kun ved den dansk-tyske grænse i Sønderjylland hænger vi fast ved kontinentet. Vi har utrolige indtægter fra handel på havet og engang havde vi en af verdens største flåder. I dag er den mere beskeden, og da de fleste af os er landkrabber ser vi sjældent, hvad der sker til søs. Søværnet har en bred vifte af opgaver, og historiker Rasmus Dahlberg går i ”Mellem Kyst og Krig” igennem søværnets civile og nationale opgaver.

kystogkrigflaade

Søværnets opgaver spænder fra suverænitetshåndhævelse, fiskerikontrol, eftersøgning og redningstjeneste, beskyttelse af havmiljøet, toldkontrol, politiopgaver, isbrydning og opmåling, lodsopgaver. Og søværnet er ikke kun i farvandet omkring Danmark – det er også omkring Færøerne og Grønland og på missioner ude i verden. Opgaverne er gennem tiden blevet håndteret af en lang række væsener, men idag primært af søværnet.

Rasmus Dahlberg har skrevet en super interessant bog – og godt med røverhistorier om fx jagter på smuglere og masser af faktuel historie om søværnet. Det er en omfattende opgave for Danmark.

Danmark har 8.509 km kystlinje, Grønland 44.087 km – og dertil kommer Grønland. Langt over 50.000 kilometer kyststrækning – mere end jorden rundt om Ækvator. Hvordan pokker klarer vi det.

Rasmus Dahlgaards forskningsprojekt er at undersøge, hvorfor vi i Danmark ikke har en kystvagt, når vi nu i den grad har kyst. Men alene omfanget giver måske svaret?

Søværnet og Tyskland?

Berlin-guide kan læse om andet end om Berlin og Tyskland, men der sidder altid en lille Berlinradar og afsøger – på vegne af læserne – om der nu skulle være en interessant berlinervinkel, eller i det mindste en tysk vinkel. Og der er lidt at hente i bogen. Lidt. For lidt.

Sækning af flåden 1943

Fx Søværnet under den tyske besættelse, hvor den danske flåde var i så sørgerlig en forfatning, at flåden ikke kunne håndhæve dansk neutralitet. Det betød jo at Tyskland ikke kunne være sikker på, at Danmark holdt de allierede væk fra de danske kyster. Det var en medvirkende årsag til besættelsen den 9. april. Hvis Danmark ikke kunne forsvare kysterne, så kunne tyskerne.

Søværnet reddede lidt af æren den 29. August 1943, da viceadmiral Aage Helgelsen Vedel som chef for Søværnet gav skibene ordre til enten at flygte eller blive sænket, for ikke at falde i tyske hænder. En handling, som var med til at gøre Danmark til allieret. Havde vi ikke været det ville Montgomery måske ikke have arbejdet for Danmarks befrielse, og så var der risikoen for at vi havnede på den trælse side af jerntæppet. Så tak til Søværnet og Aage Helgelsen Vedel.

Bådflygtninge i 1990'erne

Endelig fortæller Rasmus Dahlberg om ”Projekt Bornholm” midt i 1990’erne, da der opstod en bådflygtningerute over Østersøen fra Rügen i Tyskland, Polen og Lithauen til Bornholm. Omkring 2.000 mennesker var sejlet over Østersøen til Bornholm og Gotland. Dengang var det flygtninge fra Irak og Iran.

DDR flygtninge

Men historien om flygtninge fra DDR får vi ikke med i bogen. I ”Flugtrute Østersøen” dokumenterer Jesper Clemmensen de mere end 6000 flugtforsøg fra DDR til Danmark via Østersøen. En tur som kun 1.000 DDR borgere klarede. Rigsarkivet skriver fx historien om tre berlinere, som forsøgte at flygte om natten over Østersøen. Kl. 5 om morgenen nåede gummibåden op på siden af et dansk fyrskib, 22 km sydøst for Møn. Men det var nær gået galt, for da den sidste af østtyskerne blev hevet ombord på fyrskibet rev gummibåden sig løs. Flygtningene mistede deres papirer og andre ejendele. Redningsbåden fra Klintholm opgive at hente de tre flygtninge pga. stormen. Det blev derfor nødvendigt at rekvirere en helikopter fra Søværnets Operative Kommando.

Så glorværdig og nødvendig indsats af Søværnet i den kolde krig. Men ikke så dramatisk, at det får plads på de næsten 300 sider om Søværnet i Danmark. Ærgerligt for en væsentlig kystbevogtningserfaring.

Cuba-krisen

Søværnet skulle overvåge de danske farvande og farvandene længere østpå under den kolde krig. Det får Rasmus Dahlberg  med. Søværnet skulle især holde øje med orlogs- og handelsskibe fra Warszawapagten, og de fulgte dem fra Østersøen til Skagerrak. Formålet var dels at håndhæve dansk suverænitet, dels at indhente efterretninger om skibene og endelige at varsko NATO medlemmerne, hvis der var tegn på angreb.

Men søværnets betydning ved Cuba krisen er stort set usynlig. På koldkrig-online beskrives, hvordan systemet virkede omkring CUBA-krisen: ”Under farten gennem dansk farvand blev M/S Krasnograd overvåget af Søværnets radarstationer og udkigsposter ligesom alle andre sovjetiske handelsskibe. Ifølge et telegram fra Søværnets Operative Kommando blev skibet observeret fra Anholt N fyrskib den 22. oktober i nordgående retning. Men den 24. oktober om morgenen observerede man fra marineudkigsstationen på Langeland, at M/S Krasnograd var vendt om og nu sejlede tilbage mod Østersøen… – Det var første og mig bekendt eneste gang i tjenestens historie, at der blev sendt et telegram med mærket ”X” – den højeste prioritet i NATO, husker orlogskaptajn A. W. Thorsen fra Forsvarsstabens Efterretningsafdeling (FST-E), som havde ansvaret for at samle og analysere oplysningerne om de sovjetiske skibe under Cubakrisen i 1962”.

Koldkrig-online konstaterer, at ”De danske observationer af sovjetiske skibe, der vendte om under Cubakrisen i oktober 1962, regnes af mange, herunder koldkrig-online, som et af højdepunkterne i det danske efterretningsvæsens og farvandsovervågnings historie. Historien om, at man var med til at observere de sovjetiske skibe vende om, fortælles derfor også flere steder i Danmark, bl.a. på Langeland, Stevns, Bornholm, i Gedser, Helsingør og Frederikshavn”.

Det synes berlin-guide er lidt stedermoderligt behandlet i ”Mellem Kyst og Krig”. Der er til tre sider under ”Daglig drift under den kolde krig”. Ærgerligt – særligt set i lyset af den dramatiske fortælling der bliver et lille hold spritsmuglere i Sejrøbugten. Dobbelt ærgerligt for en væsentlig kystbevogtningserfaring.

Internationalt samarbejde

Og kunne der have været mere med om samarbejde mellem det danske søværn og den tyske marine - og de øvrige sønationer vi grænser op til?: Storbrittanien, Norge, Sverige, Nederlandende - for ikke at tale om Canada, USA, Island og Rusland som sikkert har betydning for vores behov for en kystvagt i Danmark. Den danske deltagelse i Frontex i Middelhavet bliver dog diskuteret.

Lækker indpakning

Til gengæld er indpakningen utrolig flot. Stift bind, 4 farver og masser af fotos. Så, hvis du også har undret dig over, at Danmark ikke har en kystvagt med så meget kyst – så er Rasmus Dahlbergs bog den helt rigtige. Men forholdet til Tyskland – lige over for vores egne kyster – bliver man ikke meget klogere på.

kystogkrigbogMellem Kyst og Krig
Rasmus Dahlberg
300 sider
Gads forlag

2019

 

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce