Anmeldelse. Kommunikation tager mange former og nordmanden Kim Hjardar har i bogen ”Hilsen fra Hitler” set nærmere på frimærker som propgandaform i det tredje rige.
Frimærker - hvad er det nu det er det var?
Frimærker er hastigt ved at høre fortiden til, nu da e-mail, snap-chat, e-boks og hvad har vi har taget over. Hvornår har du sidst modtaget et brev med et eksotisk frimærke. Der findes stadig frimærkesamlere, filatelister, men mon ikke det er også er en uddøende samlermani? I min barndom fik vi kuverter sendt til min fars kontor fra alverdens lande.
Vi dampede frimærkerne af kuverterne, og satte dem i system, byttede med kammerater, søgte efter det mest sjældne frimærke. Frimærker var skam en alvorlig hobby. Kim Hjardar fortæller, at der i 1939 i Norge blev sendt 177 millioner breve og 10,6 millioner postkort – hvilket svarer til mindst 200 millioner frimærker alene i Norge på et år.
Men når frimærkerne efterhånden hører historien til, så er det også relevant at undersøge frimærkernes betydning i historien. Begejstrede filatelister eksisterede over hele Europa. Der var folk, som så frem til at tilbringe deres sidste pensionsår med at ordne deres frimærkesamling. Der var folk, som opkøbte frimærker som investering til deres gamle dage. Samlinger, der blev opbevaret i bankbokse. Og postvæsnet fodrede denne lyst til samlinger ved at udgive første dagsstemplede frimærker, lade få ukurante undslippe, og skabe den ene serie efter den anden af frimærker med samler værdi.
Frimærker som propaganda
Frimærkerne fra posten fortæller en del om, hvordan en nation ser på sig selv: Hvem er værd at fejre, hvilke mærkedage skal markeres, hvilke sejre og industrier og mennesker fremhæves. Frimærkerne, som fordeles over hele jorden, var med til at fortælle nationens historie om sig selv. Kim Hjardar har gennemgået de frimærker, som blev udgivet i nazitidens Tyskland og derigennem belyst, hvordan propagandaen slog igennem i filatelien.
Kim Hjardar indleder med at vise, at der gik lidt tid før Tyskland lærte at udnytte frimærkerne til propaganda. Under første verdenskrig var briterne langt bedre til at lave frimærker, som mindede briterne om, hvor onde tyskerne var og hvorfor de var i krig. Der blev spillet på alle de følelsesmæssige tangenter. Det var tyskerne langt dårligere til. Men de kom efter det.
Kim Hjardar viser, fx en serie af frimærker, som portrætterer det tyske folk, som nazisterne gerne så idealerne: Den omsorgsfulde mor, SA-manden, sønnen i Hitlerjugend og pigen i Bunder Deutscher Mädel, og bedstefaderen, der er veteran fra 1. verdenskrig. Sådan skulle en rigtig familie se ud i det nye Tyskland i 1935.
Under krigen kom der direkte krigsforherligende frimærker, hvor tyske soldater ses i kamp og stormløb. Et mindefrimærke fra 1943 erindrer tyskerne om kupforsøget den 9. november 1923 i München, som i Nazityskland blev fejret som en højtid. Teksten lød: "Und ihr habt doch gesiegt. Og dog har I sejret."
Tyskerne udsendte også frimærker i de besatte lande, og bogen har to danske frimærker med.
Frimærker bliver i bogen brugt til at fortælle om nazismen og krigen i Tyskland. Om kulten omkring Adolf Hitler og den nazistiske hverdag. Den samme bog kunne sikkert skrives om DDR eller Danmark for den sags skyld. For alle fortalte historien om deres nation gennem frimærkerne.
Nazitysklands historie er fortalt mange gange og på mange måder. At se Tyskland fra bagsiden af et postkort, frimærkevinklen, er originalt – og Kim Hjardar skriver interessant og spændende. Det er ikke bog kun til de sidste dages filatelister. Alle med interesse i historie, kommunikation og tysk historie kan have fornøjelse af bogen. Iøvrigt en meget flot og gennemillustreret bog.
Kim Hjardar (født 29. november 1966) er en norsk historiker og forfatter og udover bogen om frimærker i det tredje rige har han udgivet en lang række bøger om vikinger.
Kim Hjardar
Hilsen fra Hitler – Frimærker som propanda i det tredje rige
Turbine forlaget
2019
243 sider