Kortet viser det russiske angreb fra Oderfloden og ind mod Berlin. Russerne angreb over en meget bred front, og da de først kom over floden gik det stærkt. Syd for Berlin ligger det skraverede område, hvor 200.000 tyske styrker søgte hen og pludselig så sig omringet af russere. Kort fra kirkegården. Fotograferet af berlin-guide.dk
Syd for Berlin ligger den lille, fredelige landsby Halbe med ca 2.000 indbyggere. Landsbyen var vidne til et af de blodigste slag på tysk jord. Omkring 60.000 soldater og civile mistede livet i kampe fra den 25. april til 28. april 1945. Slaget er kendt som "Kessel von Halbe" - Halbekedlen. Tag en tur til Halbe og Baruth og se, hvor kampene fandt sted.