Reinickendorf er den nordvestligste bydel i Berlin. Det er den første bydel i Berlin, som de fleste danskere kommer til - og forlader igen næsten uden at bemærke, at det var der man var. Det er den bydel man flyver over, når man flyver ind til lufthavnen Tegel eller kører under, når man kommer kørende med bil på motorvejen fra Hamburg eller Rostock. Reinickendorf er en del af det tidligere vestberlin og var en del af den franske zone.