Pølseleksikon til rejsen

Pølsetyskere? Ordet er ikke uden baggrund, for tyskerne er virkelig vilde med pølser og laver dem i en kvalitet og variation man kun kan drømme om i våde natlige pølsedrømme. Her et lille leksikon, som tager dig rundt i den tyske pølseverden.


gladpolse

Foto: Ok - det er en berlinsk hotdog. Den ser bare så glad ud.


Berlin-guides lille pølseleksikon 

Et besøg hos en tysk slagter sætter begrebet "pølse" i perspektiv. Når det gælder pølse får de fleste europæiske nationaliteter baghjul. Der er god grund til, at vi kalder dem pølsetyskere. Selv Martin Luther og Wolfgang Göthe er kendt som pølse-afficionados. Faktisk kan man blive lidt forstemt, når man er tilbage i Danmark og sætter tænderne i en rød pølse. Come on - det må vi kunne gøre bedre med alle de svin vi har i Danmark.

Zille meine wurst is jutDen berlinske tegner Heinrich Zille hædrede pølsen med et lille digt:

Meine Wurst is jut
Wo keen Fleesch is, da is Blut
Wo keen Blut is, da sind Schrippen
An meine Wurst is nich zu tippen!

Pølsetyperne er beskrevet på fx flæskoteket. Et fremragende udstillingssted er naturligvis stormagasinet KDW, hvor der jævnt hen er nogle hundrede variationer at vælge imellem. Desuden kan vi kun opfordre til at gå på opdagelse i byens slagterbutikker.

Pølser opdeles i madpølser (kochwurst), kogepølser (brühwurst) og råpølser (rohwurst).

  • Kochwurst er pølse, der er lavede at kogte ingredienser og som holdes sammen af fx den størknede fedt. Det gælder fx fx rotwurst, blutwurst og grützwurst, leberwurst, kartoffelwurst, sylte, pressack, aspik, knipp og Moppkenbrot. 350 varianter i Tyskland.
  • Brühwurst er de fleste af de pølsetyper, der findes i pølsevognen. Her er pølserne kogt eller røget efter at tarmene er fyldt. Meget findelt fyld - men der kan være lidt grovere stykker i for at give smag og pynte. Der er 800 varianter i Tyskland.
  • Rohwurst er pølser, der er gjort færdige gennem sprængning, saltning eller rygning. Det kan være tepølser eller spegepølser, salami eller cervelat. 500 varianter i Tyskland.

Herunder får du en lille oversigt over de grillpølser - bratwurste, som du kan møde hos pølsemanden i Berlin. "Pølsemanden" i Berlin møder du oftest i boder på julemarkeder, markeder rundt om i byen, i grillbarer, på stadion. Faktisk er der ofte en pølse inden for rækkevidde i Berlin. Selv ude på gaden går pølsemanden rundt med hele pølseboden spændt om maven. Fx omkring Alexanderplatz. Sådan en pølsemand omtales også som en "Wurschtmaxe". Det er trygt med alle de pølser.

Det bedste er naturligvis selv at smage på dem. Samlebetegnelsen er grillpølser eller bratwurst - og kommer nærmest brühwurst.

Der findes masser af pølse varianter at gå på jagt efter i grillbaren. Der omkring 50 forskellige bratwurst udgaver i Tyskland. Her er de mest almindelige nævnt - som du ihvertfald skal kunne kende i Berlin:

  • Bockwurst er en lige ud af landevejen pølse på 100 til 120 gram, der oprindeligt blev serveret til øltypen bockbier. Lavet af flæsk og spæk og typisk saftig og sprød at bide i. Krydret mildt med pepper, paprika, ingefær og muskat. Som regel omkring 3 cm tyk. Den første bockwurst blev udviklet af Fleischermeister Benjamin Löwenthal i Skalitzer Strasse og solgt af Robert Scholz i hans kneipe nær Görlitzer Bahnhof i 1889. De to er for længst væk, men pølsen er hier to stay. Den gennemsnitlige tysker konsumerer i gennemsnit 60 bockwurst eller wienerpølser om året. 
  • Currywurst er smagen af Berlin. En curry klarer vi ikke kort. Den har sin egen guide. Currywurst er typsk en bockwurst - med eller uden skind / mit oder ohne darm / mit oder ohne pelle. 
  • Dampwurst - er en kogt pølse.
  • Debrecziner af 50% kalv og 50 % flæsk og et ordentligt skud paprika. Steges og spises som regel som en del af sammenkogte retter. Pølse er udbredt især i området for det gamle østrig-ungarn og pølsen er opkaldt efter den ungarske by Debrecen.
  • Blutwurst. Blodpølse. Mange varianter - nogen faste, nogen spises rå, andre knækkes varme og der kommer en slags blodgrød ud.
  • Bratwurst - er en stegt pølse - det kan fx være en frankfurter eller en krakauer. 2,7 kilo årligt pr tysk næse.
  • Frankfurter. I grillbaren er Frankfurteren er en af de mest almindelige pølser. 70 procent flæsk og 30 % spæk og krydret med kardemomme og muskat. Røget og saltet. Spises kogt eller grillet. Den findes også i de fleste danske pølsevogne sammen med Krakauer pølsen.
  • Krakaueren er en stærk og kraftig krydret pølse med pepper, hvidløg og består af 80 % flæsk, 10 % kalv og 10 % spæk. Kraftig røget og grov sag med klumper. Skøn med et schrippe og lidt groft, hot sennep. Krakaueren er en populær pølse i Berlin. I Polen hedder den en "Krakowska".
  • Merguez er en krydret pølse af lammekød fra nordafrika. Du kan være heldig i de tyrkiske eller arabisk inspirerede grillbarer.
  • Mettwurst er bogstavlig talt kødpølse (meat-pølse) af svinekød. I Nordtyskland minder det om de sønderjyske kålpølser, der har et meget højt indhold af kød. I Sydtyskland minder det mere om tepølser, der kan smøres på brød. Hvis det er kålpølsen, så koges den og servers med brasede kartofler og sauerkraut - i Danmark med grønlangkål og brune kartofler.
  • Müncherner Weisswurst er med 50 % kalv, 30% flæsk og 20 % kalvehoved, typisk krydret med persille, citronskal, ingefær og muskat. En bleg pølse med fint grønt fra persillen. Koges og spises med sød sennep, brezl og Weissbier. Skindet kan være sejt så fjern det før du tygger. Andre mener, at pølsens indhold skal vrides ud. Under ingen omstændigheder spiser man skindet. Det er en pølse, der deler vandene. I dag sælges alle weisswurst forkogt, men i gamle dag var de rå og skulle derfor spises inden klokken 12 samme dag. Nogle steder i Bayern serveres de fortsat kun om formiddagen. Stege den gør kun uvidende barbarer. Pølsen blev opfundet den 22. februar 1857 af slagtermester Joseph Moser fra Gasthaus "Das Ewige Licht" i München, som kogte pølserne i stedet for at stege dem - og voila. Læs mere om weisswurst. Weisswurst er mere restaurantpølse end pølsevognspølse.
  • Nürnberger Rostbratwurst er på størrelse med en finger og spises ofte per dusin. 70% flæsk og 30 % spæk. Krydret med merian.
  • Regensburger Würste er en lille tyk pølse, der spises kogt, røget eller stegt. Lokalt - Regensburg - er den kendt som en "knacker".
  • Thüringer er fra Thüringen og beskyttet af EU. Der kan altså ikke komme Thüringer fra andre steder. Thüringer er en ordentlig basse på mindst 15 cm. Den ældste opskrift ligger i statsarkivet i Weimar og er fra 1613. En Nordhessische Bratwurst og en Luxemburger eller Lëtzebuerger Grillwurst minder lidt der om. Pfälzer Bratwürste er tilgengæld mere grove end Thüringeren. Kommer du til Thüringen er der mere i historien - og den er naturligvis sat på det første tyske bratwurstmuseum. Der sælges en del pølse-merchandise, som man ikke før har tænkt på.
  • Sulzfelder pølsen er 10 - 15 milimeter tyk men op til en meter lang. En lang tynd frækkert. Typisk køber du en en halv meter eller en meter ved grillen. Kendes også som en Mainfränkisches wurst.
  • VW pølsen fra folkevognskantinen i Wolfsburg er lavet siden 1938 og bliver solgt i flere millioner hvert år. Der hører en særlig krydderiblanding og en speciel ketchup til.Wienerpølsen.
  • Wienerpølsen er en nær slægtning til Frankfurteren men noget mindre. Behandlet på samme måde men med 50% kalv, 20 % flæsk og 30 % spæk. Krydret med koriander og muskat. Ifølge berlinermadeksperten Katrin Ludwig, så stammer Wienerpølsen fra Berlin, fordi en slagter i Wienerstrasse omkring år 1900 serverede Wiener Wurstchen. Så en ægte Wiener er muligvis Berliner. Andre mener forvirende nok, at wienerpølsen er fra Frankfurt, hvor den kom til med en slagtermester Johann Georg Lahner (1772–1845) fra Wien. I Schwaben omtales wienerpølser som Saitenwurst og amerikansk slang er "franks" eller "Vienna". I Berlin kan du trygt sige Wiener.

Andre pølser kunne være lange, tynde kalvepølser "Kulmbacher" fra Bayeren, Rote wurst fra Schwaben eller pølsegigatnen Coburger på 32 centimter - men de er ikke så almindelige i Berlin. Nu ikke mere pølsesnak.


polseparade

Flæsk og pølsemuseer i Tyskland

Har du tid til at gå på museum har Tyskland en del pølsemuligheder, og pølsemuseer er ikke så kedelige endda. Begynd med Currywurst-museet i Berlin.

Foodies guide til de rigtige pølser i Berlin

Slagterpølser i Berlin

Køb gode pølser hos de gode slagtere i Berlin, fx

  • Erchinger Fleischerei Greifswalder Straße 205 i Prenzlauer Berg finder du også på ugemarkederne på Kollwitzplatz og Helmholtzplatz. I 2015 udnævnt til tysk lands bedste slagter. Her laver de selv pølserne. Wurstmanufaktur erster klasse.
  • Kumpel & Keule i Markthalle IX skjuler ikke noget. Slagtermesterne Hendrik "Wurstsack" Haase og Jörg Förstera har lavet deres slagteri af glas, så du kan følge det hele. Hendrik Wurstscack er en pølsetroldmand, som før har været leder af KDW's slagteafdeling. Også dry-aged, velhængt oksekød.
  • Stormagasinet KDW skal naturligvis nævnes for deres gigantiske slagterafdeling. Der er dem der smutter en tur i KDW bare for at se slagterafdelingen. Her er stort set enhver pølsetype i Tyskland - hvis ikke det meste af Europa at finde. Tauentzienstraße 21-24.
  • Fleischerei Naesert i Friedrichhain er ikke kedelig - og han udvider det tyske pølsebælte med eksperimenter med chili, lakrids og hvad han nu har. Koppenstrasse 41-42 i Friedrichhain.
  • Blutwurstmanufaktur på Karl-Marx-Platz 9 - 11 i Neukölln gør det i blodpølse. Så godt at han i Frankrig er udnævnt til Confrérie des Chevaliers du Goûte Boudin - eller ridder af blodpølsen. Der er mange varianter og er du til blodpølse må du omkring her. Har du mulighed for at lave mad selv, så lav Himmel und Erd med din blodpølse. Fremragende ret. Ligger på kanten af det bøhmiske kvarter, som er et besøg værd.
  • Fleischerei GERHARD OBITZ, Ludwigkirchstr. 3, Wilmersdorf,
  • Slagter FRANK BAUERMEISTER, Danckelmannstr. 11, Charlotteburg er kendt slagter i Berlin og laver alting selv. Aldrig af frosset kød.
  • Filetstück i Prenzlauerberg er både slagter og restaurant. Dejlig restaurant endda. Her er det dog mere velhængte, tørmodnede bøffer der er i sigte end pølser. Bare så du ikke går lidt pølseflov fra Schönhauser Allee 45.
  • Fleischerei Domke er DDR slagteren. Du kan også få lidt at spise - fx retter som Tote Oma eller kålroulade. Solid husmandskost. Warschauerstrasse 64 i Friedrichhain.
  • FLEISCHER JÜRGEN BACHHUBER, Güntzelstr. 47, Wilmersdorf har flere filialer rundt om i Berlin. Økologisk kød er varemærket.
  • FLEISCHEREI JÖRG STAROSKE, Potsdamer Str. 116, Tiergarten. Staroskes Königsdisziplin er spanferkel - svin på spyd.
  • FLEISCHER HOFFMANN, Maaßenstr. 10, Schöneberg. Findes også i Marheineke-Markthalle i Kreuzberg og i Arminius-Halle in Moabit
  • Fleischerei Bünger Wedding ledes af slagtermester Sven Tanner - og her går du hen ikke bare efter pølser, men velhængt, modnet oksekød. Du finder Sven i Müllerstr. 156a, Wedding.
  • ROGACKI, Wilmersdorfer Str. 145, Charlottenburg. Rogacki er en kæmpe delikatessebutik eller retter delikatessehal med mange forskellige lækre ting. Der er mulighed for at spise der også, så du ikke selv skal hjem og lave varene.
  • Marche de Cathrine laver lufttørrede franske pølser - hvis du lige trænger til en variant udover de 500 tyske rohwurste. Hun bor i Lortzingsstrasse 12 - men findes også på ugemarkederne i Armeniushalle, Boxhagener platz, Breslauer Platz, Winterfeldtplatz, Mexicoplatz, Kranoldpltaz og Markethalle IX. Lækre sager.
  • Markthalle IX er fuld af kulinariske aktiviteter. Blandt andet "wurst & durst" arrangementer, hvor bryggere og slagtere møder op og sælger deres bedste øl og pølser.
  • Marheinike Markthalle for enden af Bergmannstrasse i Kreuzberg har en stribe gode slagtere, bagere, ostehandlere, grønthandlere mm. Her kan du altid finde et stykke kvalificeret pølse.
Og - som rosinen i pølseenden - må jeg lige fremhæve pølsemanden, der aldrig sover. Fremragende pølsemand, som du kan møde i Berlin eller følge på Facebook under The Sausage mand never sleep. Giv ham et like.
 
Rigtig god tur - og velbekomme. Husk at få en serviet med.
 

Læs mere

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

På sporet af kampene om Seelower Höhen i foråret 1...

Forfatteren Ove C. Kronborg har en dyb viden om begivenhederne omkring Berlin i krigens sidste dage. Vil du på sporet af slaget om Berlin har Ove C. Kronborg skrevet dette turforslag til berlin-guides læsere, hvor du kommer på sporet af kampene omkring Seelower Höhen øst for Berlin i februar - april 1945 [ ... ]

Krigens spor omkring BerlinLæs mere
Halbe Kessel og slaget om Berlin (60 km sø)

Syd for Berlin ligger den lille, fredelige landsby Halbe med ca 2.000 indbyggere. Landsbyen var vidne til et af de blodigste slag på tysk jord. Omkring 60.000 soldater og civile mistede livet i kampe fra den 25. april til 28. april 1945. Slaget er kendt som "Kessel von Halbe" - Halbekedlen. Tag en tur til Halbe og Baruth og se, hvor kampene f [ ... ]

Krigens spor omkring BerlinLæs mere
Wir Schaffen Das - med flygtninge og fordrevne i B...

”Wir Schaffen Das!” – vi klarer det, sagde Angela Merkel i 2015, da syriske flygtninge væltede ind over de tyske grænser. Hun henviste til tyskernes evne til at håndtere de mange flygtninge – og ikke til flygtningene, som nok var de mest pressede efter en strabadserende tur op gennem Tyrkiet, i gummibå [ ... ]

Multikulti - folk fra andre lande i BerlinLæs mere
Galleri for sanitær arkæologi

Gør fittings dig varm i kroppen? Gør kummer dig krum af glæde? Kan en natpotte sætte erindringerne igang? Så få en rundvisning i Herr Schwarzwälder's Galerie für sanitäre Archäologie i Charlottenburg.

Usædvanlige museer - lad dig overraskeLæs mere
Hansen & Wegener: Berlin og den kolde krig - set m...

Anmeldelse. Peer Henrik Hansen & Thomas Wegener Friis har skrevet bogen "Berlin og den kolde krig - set med danske øjne". Berlin var centrum i den kolde krig og mange danskere oplevede Berlin i de år. Hansen & Friis har indsamlet øjenvidneskildringer og privatfotos som giver en ny vinkel på den kolde krig. Prorekto [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Thomas Mann: Kongelig Højhed

Anmeldelse. Thomas Mann er en af Tysklands helt store forfattere. Hans første store roman Huset Buddenbrooks skaffede ham nobelprisen i litteratur i 1929. Hans anden roman, som han selv kaldte et lystspil i romanform er romanen ”Kongelig Højhed”. Gyldendal har udgivet "Kongelig Højhed" for første gang i en fu [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Feuerle Collection – tusindårskunst i en krigsbunk...

Feuerle Collection er et privat kunstmuseum i Kreuzberg, der er dedikeret til Désiré Feuerle’s samling af moderne kunst, som sættes i spil med møbler fra det kejserlige Kina og skulpturer fra Sydøstasien. Museet er indrettet i en telekommunikationsbunker fra 2. Verdenskrig med metertykke beton mure, som den b [ ... ]

KunstmuseerLæs mere