Knödel - et lynkursus

Knödel eller Klösse er en spise de fleste danskere har en vis distance til. Retfærdigt eller uretfærdigt, så har denne fortræffelige, sovseopsamlende kogte bolleklump af kartoffel, gammel brød i den grad indtaget det centraleuropæiske køkken: tyskere, østrigere, ungarer, serbere, slovenere, tjekker og ukrainere spiser alle glade knödel. Nogle så meget, at de også snupper dem til dessert. Nedenfor viser den bayerske kok både semmelknödel og kartoffelknödel.


Hvor den geografiske "knödelgrænse" går er lidt usikkert. Det er syd for Padborg (helt sikkert) og det er syd for Berlin - men dog så tæt på Berlin, at du nu og da kan løbe ind i knödel. I Ungarn hedder de gombóc eller knédl, i Slovenien knedlji eller cmoki, i Tjekkiet er knedle eller knedliky, i Luxembourg Kniddel, I Bosnien, Kroatien eller Serbien skal du bestille knedle - og i Italien er det Canederli eller Gnocchi. Ordet kloss er i familie med klump, knold og kugle. Plattysk siger Klüten - i Nordfriesland klump.

Især i Østrig, Tyskland og Tjekkiet spiller knödlen en stor rolle. I Tjekkiet er man lige frem usikker på om en tjekkisk pige er giftefærdig, hvis hun ikke kan lave knödel. En knödel er typisk kogt og på størrelse med en stor bolle. Serveres måske i skiver. I Danmark spiller melbollen ingen rolle. Vi kender den vist kun i dem frosne "kød og melbolle" blanding til den hurtige aftensmad og selv der er melbollen milevidt fra en knödel. Vil du opleve knödel må du tættere på knödelland.

Knödelvariationer


Men hvad pokker er det? Knödel dækker over mange varianter, så at sige at man ikke kan lide "knödel" er nok lidt hastigt. Giv knödel en chance:

  • Buchweizenklösse er kartoffelklösse med boghvede og bacon. Faktisk en nordtysk specialitet. I Holstein kan du fx få Holsteiner Buchweizenklöße.
  • Böhmische Knödel af hvedemel og smager som dampet brød. Lokalt også kaldet Wuchten.
  • Griessklössen er lavet af groft hvedemel, semolina - ligesom pasta - samt æg og mælk.
  • Klösse / Knödel kan være lavet af en dej med enten reven kartoffel eller kartoffelmos blandet æg og mel. Det er den rene vare. Kartoffelknödel kan du fx må som tilbehør til flæskesteg og god sovs. I Italien vil de også hedde Gnocchi di patate.
  • Knedliky fra Tjekkiet er dampet brød skåret i skiver. Du har måske fået dem på restauranten U Fleku i Prag.
  • Königsberger Klopse er ikke knödel - men store kogte kødboller.
  • Leberknödel er en slags store kød-melboller, som spises i suppe.
  • Semmelknödel er brød knödel med tørt, hvidt brød, mælk og æggeblommer. Nogle gange er de kogt i et klæde og hedder så Serviettenknödel. Andre varianter med brød er käseknödel med ost, tyrolsk spinatknödel med spinat (og ikke tyrolere) samt Speckknödel med bacon.
  • Speckknödel er med bacon
  • Thuringer Klösse er lavet af kartoffel og måske også fyldt med croutoner eller skinke stykker. De
  • Wickelklösse er en blanding af kartofler og semmelmel fra Erzgebirgen (ved Dresden). Degen rulles ud, smøres med brød, drysses med krummer, rullet sammen og skåret i skiver, som så koges.

Rejser du til Brasillien har de tyske immigranter taget knödel med, men laver dem her med ris, hvedemel og æg.

Desserterne


  • Marillenknödel er med abrikos. Marillenknödel mit Zimt, Zucker und Semmelbrösel er med kanel, sukker og rasp.
  • Topfenknödel er med quark ost, kanelsukker og serveret med æblesovs og streusel (en blanding af sukker, smør og krummer, som giver en sprødoverflade, når det bliver bagt.
  • Zwetschkenknödel er en dessert. Lavet af mel og kartoffeldej omkring hele blommer (svedsker) eller abrikoser og der efter rullet i varme, brunede (med smør og sukker) brødkrummer.

Restauranter i Berlin


I Berlin kan du ofte finde knödel på spisekortet - måske du skulle prøve specialister som:

  • Restaurant Spätzle & Knödel, Wühlischstraße 20, Friedrichshain 
  • Restaurant Knödelwirtschaftswunder, Fuldastr.33, Neukölln
  • Knödel-Restaurant "häppies", Dunckerstraße 85 i Prenzlauer Berg

Kilde: Selvstudier, kogebøger, Wikipedia


 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Daniel Kehlmann: Du skulle være gået

Anmeldelse. Den tyske forfatter Daniel Kehlmann har skrevet fantastiske bøger som ”Opmålingen af verden” og ”Tyll”. Den lille roman ”Du skulle være gået” viser Kehlmann sig i en eksperimenterede genre med et pust af gys og uhygge.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Jørgen Grønvald Laustsen: Hitler

Anmeldelse. Adolf Hitler, født 20. April 1889 i Braunau am Inn, i det østrig-ungarske kejserrige var fra 1933 til 1945 Führer/Reichskanzler og diktator i Tyskland. Han skød sig selv den 30. April i sin bunker i Berlin. Adolf Hitler er fortsat et mysterium for verden. Hvordan kunne han ”ske”? Historikeren J [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Norman Ohler: Den Totale Rus

Anmeldelse. Var Hitler narkoman? Var de tyske soldater dopede af methamfetamin. Var den totale krig den totale rus på crystal meth? Det er journalisten Norman Ohlers teori og i "Den totale rus - Narkotika i det tredje rige" fremlægger han overbevisende sin teori.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Usedom: Strand, Peenemünde og Świnoujście

Har du lyst til en strandtur, så er tysklands længste sandstrand på øen Usedom et godt rejsemål.  Øen ligger ved Østersøen i Tysklands absolut nordøstligste hjørne. 200 kilometer nord for Berlin - og 160 kilometer øst for Rostock. Badebyerne ligger på [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Anna Funder: STASIland

Anmeldelse. STASIland handler om STASI i DDR. Set fra både medarbejdere i STASI og fra ofrenes side. Den australske journalist Anna Funder arbejdede i Berlin i 1990’erne efter murens fald. I aviserne skriver man hver dag om fremskridtet – og Anna Funder undrer sig – for hvad blev der af STASIs ofre og STASI medarbejderne, de [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
1618 - 1648 Trediveårskrigen

Trediveårskrigen fra 1618-1648 var en krig om tro, magt og penge i første halvdel af 1600-tallet. I krigen deltog mange af Europas store magter, men det meste af krigen blev udkæmpet på tysk jord. Krigen kostede måske hver tredje tysker livet, og hvis tyskerne i dag skal pege på nationale katastrofer, så e [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Michael Klos: DDR 1949-1989 – den virkeliggjorte s...

Anmeldelse. Efter 2. verdenskrig blev Tyskland opdelt og i den russiske Zone opstod en ny tysk stat, DDR. DDR eksisterede fra 1949 til 1989, hvor en fredelig revolution endte med at DDR blev opløst og en del af Vesttyskland. Enkelte savner DDR. De fleste er tilfredse med, at DDR forsvandt. Men hvad var det glemte land? Michael Klos har skrev [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere