Aftensmad i Mitte

Nikolai Viertel i Mitte var er bygget af østtyskerne som en kopi af det gamle Berlin. Der er ligesom bare lidt for meget beton, lidt for glitter og restauranterne lagt an på turister. Spandauer Vorstadt med Scheunenviertel, Hackesche Höfe og Oranienburgerstrasse har meget mere at byde på. Prøv også området omkring Friedrichstrasse / Gendarmenmarkt. Her ligger nogen af byens dyre restauranter.

 gendarmenmarkt

Al Contadino Sotto del Stelle Italiensk StjerneStjerneStjerne StjerneStjerne  Dyr    green
Al Contadino Sotto del Stelle, Auguststraße 36, (030) 2819023. Ikke langt fra Clärchens Ballhaus, ligger denne lille italienske restaurant. Navnet betyder noget i retning af bonden under stjernerne. Kan anbefales til en hyggelig aften. De tjenere vi oplevede var fantastiske, søde og opmærksomme. En 5-stjernet serviceoplevelse, hvor vi virkelig følte os velkomne og særlige. Men du skal klare dig på tysk eller italiensk her. Sats på forretterne, der er virkeligt gode - og ellers god, solid italiensk mad fra et overskueligt spisekort. Dæmpet belysning med guldstjerner i loftet. Ikke noget dårligt valg til en romantisk candlelight-dinner. Stedet kan være lidt støjende og livligt når der fyldt - uden at hyggen går tabt. Som krydderi fortæller rygtet, Brad Pitt også har spist her. Der er ikke pizzaer og børnemenuer, så tag ungerne med et andet sted.

 

Kellerrestaurant im Brecht-Haus Tysk StjerneStjerne

StjerneStjerne

Mellem (030)2823843  
Kellerrestaurant im Brecht-Haus, Chausseestrasse 125, er indrettet i Berthold Brechts kælder. Her får du Brechts ynglingsretter serveret i kælderen på hans museum. Den får gode anmeldelser.

 

Dunkin’ Donuts USA StjerneStjerne Stjerne Billig   green
Dunkin’ Donuts, Sony Center, Potzdamer platz. En frisk donut og en varm kop kaffe. Tag den med på 1. sal, hvor du kan nyde din kaffe i en stor sofa med udsigt over livet på Potzdamer Platz. Der er trådløs opkobling til PC’en eller du kan låne en i PC-Center hos Dunkin’ donuts. Trådløs opkobling findes også hos Starbuck Coffe rundt om hjørnet op mod Brandenburger Tor. ok - Donuts er jo ikke det samme som aftensmaden. Men alligevel et godt hjørne at kende.

 

Cafe Dressler Tysk StjerneStjerne StjerneStjerne Mellem   green
Cafe Dressler, Unter den Linden 39 sender dig direkte til mellemkrigstidens Art Deco restauranter, hvor gæsterne kom i kjole og hvidt. Du kan få alt fra Caviar til Strudel, østers og kæmpe hummersalater. Find den mellem Friedrichstrasse og Brandenburger Tor. Rimelige priser.

 

Dos Palillos Asiatisk-spansk fusion StjerneStjerneStjerne StjerneStjerneStjerne Dyr (030) 20003413  
Dos Palillos i Weinmeisterstr. 1 serverer japansk-spansk fusionskøkken hapsemad og ikke helt billigt. Lyst, lækkert og enkelt indrettet med god udsigt til køkkenet, hvor de gode sager tilberedes. Her er maden - måske mere end selskabet - i centrum. Stedet får topanmeldelser, så er du til avanceret, molykylemad - så er det her. Køkkenchefen, Albert Raurich, har arbejdet tæt sammen med verdenskokken Ferran Adrià’s, som havde den legendariske restaurant El Bulli i Spanien. El Bulli var i årevis verdens bedste restaurant. Vi er nok lidt ud over almindelig aftensmad her - og på vej mod en usædvanlig oplevelse. Book i rigtig god tid.

 

Mutter Hoppe Tysk StjerneStjerne StjerneStjerne Mellem (030) 24720603 green
Mutter Hoppe, Rathausstrasse 21 i Nikolajviertel serverer bedsteborgerlige, teutoniske måltider i gammeldags indrettede rum. Du kan købe vin - men her drikker man altså kæmpeøl af kæmpe ølkrus. Restauranten, der ligger i Nikolajviertel, er også lidt en turistfælde.

 

Ming Dynastie Kinesisk StjerneStjerne StjerneStjerne Mellem (030) 875680 green
Ming Dynastie i Brücken strasse 6 er eftersigende en favorit hos den kinesiske ambassadør og mange af de berlinske kinesere. Restauranten har retter fra flere kinesiske køkkener: Kanton, Beijing og Sichuan.

 

Oxymoron cocktail og club Tysk StjerneStjerne StjerneStjerne Mellem (030)2839 1886 green
Oxymoron cocktail og club på Rosenthaler Str 40-41 med en baroksalon komplet med store sofaer, gyldne spejle og høje stearinlys. I dagtiden som cafe med brunchog efter mørkets frembrud forvandler den sig til et spisested før det bliver til en chic club - nogen gange med go-go dancer. Tag lidt pænt tøj på. Spørg til programmet.

 

Restaurant Paris - Moskau Gourmet StjerneStjerneStjerne StjerneStjerneStjerne Dyr (030) 3942081 green
Restaurant Paris - Moskau i Alt-Moabit 141, er en gourmetrestaurant med russiske og franske inspirationer. Der er currywurst af hummer, karameliseret bisonsteg og stegt hest med rosenkålspuree. Du kan godt indstille dig på en madoplevelse oplevelse her. Ligger i Moabit i en tidligere jernbanestation lidt for sig selv. Repræsentativt - søde tjenere.

 

Restaurant StäV Tysk StjerneStjerne StjerneStjerne Mellem (030) 2823965 green
StäV, 8 Schiffbauerdamm. Her mødes politikere fra Reichstag og journalister og spiser Himmel und ärd - himmel og helvede og andre gode retter fra Rhinen. Anbefales også af danske politikere.

 

Restaurant Tucholsky Tysk StjerneStjerne StjerneStjerne Mellem   green
Restaurant Tucholsky i Torstraße 189 er en hyggelig tysk restaurant med bundsolid og godt tillavet tysk mad. Tucholsky var en af tysklands vigtigste journalister og forfattere i mellemkrigstiden. Hans bøger blev brændt af nazisterne og hans statsborgerskab taget fra ham. Læs lidt på historien om Tucholsky før du spiser på restauranten.

 

Monsieur Vuong Vietnam Stjerne StjerneStjerneStjerne Billig   green
Monsieur Vuong på Alte Schönhauser Strasse 46 i Prenzlauerberg kan man ikke bestille plads hos, men der er altid kø til langt ud på gaden og natten for at smage det helt særligt, mums, vietnamiske mad. Gå ikke glip af Vuong. Lækkert, lækkert, lækkert.

 

Zur Letzten Instanz Tysk StjerneStjerneStjerne StjerneStjerneStjerne Mellem  (030) 2425528 green
Zur Letzten Instanz, Waisenstrasse 14-16 skulle være byens ældste restaurant fra 1525. Alle fra Napoleon til Beethoven har været her. God, gammeldags bestemor tysk mad i kolossale mængder. Her bør du ikke gå sulten fra for portionerne er pænt store - hurra for den, der magter tre retter her. Indretningen er rustik og man bliver hurtigt bænket ved et langt, kraftigt bord. Det er let at forestille sig, at både Napoleon og Beethoven har siddet ved samme bord .En travl og populær restaurant, hvor det er bedst at ringe i forvejen. Et must på en rigtig Berlin tur.

 

  • Alpenstück - et stykke med alpe kan det blive til. Østrigsk mad i Gartenstr. 9 på kanten til Torstrasse. Telefon (030) 21751646. 
  • Bocco di Bacco Friedrichstr. 167 med god italiensk mad. (030) 20672828. Lidt til den kostbare side.
  • Restaurant Bochardt Französische Str. 47. Telefon (030) 81886262. Stedet hvor de smarte spiser frokost. Lækkert - men smart. Dresscode, så hvis du bare vader ind i shorts bliver du smidt ud igen. Gourmet.
  • Restaurant Georgs Bræu i Nikolai Viertel laver deres egen gode bryg. Kobberkedlerne står indenfor og bobler. Men find et andet sted at spise. Godt nok er det traditionelt tysk – men føles en smule hastigt tillavet og prisen er alt for høj sat i forhold til kvaliteten. Men øllet – det fejler ikke noget. green
  • Restaurant Zum Paddenwirt i Nikolai Viertel har en lang historie og gedign hygge med mørkt træ på væggene. Du kan også sidde udenfor, men så er der lidt vel meget støj fra Leipzigerstrasse. På væggen hænger navnene på berømte gæster, og vores egen Statsminister Poul Schlüter var her i 1987 under et besøg i DDR. Mad til rimelige priser. Bestil bord, hvis du vil være helt sikker. green
  • Ganymed, Schiffbauerdamm 5, +49 (030) 28599046 er en gammel tysk restaurant - der også lavede mad i DDR tiden - i dag er det brasserie med det franske køkken. Super hyggeligt og a la francaise. Solide portioner og suppe fx grønærtesuppe. Men start da med lidt hummer blinis med lidt vaniliecream. green
  • Grill Royal, Friedrichstrasse. 105b, 10117 Friedrichstrasse; +49 (030) 28879288;Grill Royal leverer bøffer på argentinsk, irsk, fransk, engelsk. Byens bøfsted og legeplads for de berømte og rige. Hollywoodstjerne fortæller hinanden at det er stedet at komme.
  • Französischer Hof, Jägerstrasse 56, +49 (030) 20177170 er et afslappet parisisk inspireret spisested. Råvarerne er i orden og godt behandlet - selvom det ikke er det store gastronimiske skoleridt.
  • Aigner, Charlottenstrasse 50-52, +49 (030) 203751850 habsburgske hapser får du i denne østriske alpeø midt i Berlin med god stemning og er du lidt heldig også en god udsigt over Gendarmenmarkt. Har også restauranten Zum Alten Zollhaus i Kreuzberg. Man er på pæn restaurant her - og de fleste mænd har et jakkesæt på. Hold øje med frokost tilbud. green
  • Sophieneck, Grosse Hamburger Strasse 37, +49 (030) 283 4065. Pubstil, mørke møbler, lokale familier og venlig afslappet atmosfære. Solide måltider.
  • Helt må man ikke glemme restauranterne i Fjernsynstårnet (telefon +49 (030) 30382900) og Restaurant Kaefer+49 (030) 22629935 - reservation mindst - MINDST - en uge før på toppen af Reichstag. Restaurant Kaefer er et også et godt morgenmadssted. Medbring pas.
  • UMA i Behrenstr. 72 D - 10117 Berlin er en slags europæiseret japansk køkken. Til den lidt dyre side. Telefon: (030) 301117324
  • Brasserie Desbrosses, traditonelt fransk køkken og vin. Hyggelige omgivelser omend high-end. Brasseriet ligger på The Ritz-Carlton Hotel ved Potsdamer Platz. Potsdamer Platz 3, 10785 Berlin Germany +49 (030) 33 77 77. Dyrt er det også.
  • Entrecôte i Schützenstr. 5 D - 10117 Berlin, tel (030) 20165496. Ikke helt billigt brasserie, men godt fransk inspireret mad.
  • Lokal i Linienstrasse 160 bliver rigtig pænt omtalt, med et regionalt køkken, et lille kort og mad der betyder noget. Den er på listen. Reserver på 030-28449500 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • RUZ i Auguststrasse 63 i Mitte. Spansk når det bedst. Bestil bord på +49 (0) 30 28 09 77 88.
  • Rotisserie Weingrün i Gertraudenstr. 10 D - 10178 Berlin, tel. (030) 20621900 - kæmpe grill.
  • Florian, Grolmanstrasse 52. God Schwabisk mad. (030) 313 9184.
  • Toca Rouge i Torstrasse 195 serverer kinisisk fusionsmad og anbefales varmt af forfatteren Sissel-Jo Gazan. Tel (030) 8471 2142
  • Yumcha Heros serverer dumplings - små dejposer med lækkert fyld, som dampes eller steges. Weinbergsweg 8. (030) 7621 3035
  • Rodeo Restaurant, Auguststrasse 5a i det gamle posthus får fin anmeldelse af New York Times. Telefon (016) 316 20168
  • Restaurant NOTO, Torstrasse 173, (030) 2009 5387. Rygtet om denne restaurant spredes. Køkkenet beskrives bedst som tysk-middelhavsinspireret mad. Meget lille, så bestil bord.
  • Zenkichi i Joannisstrasse 20 er japansk og interiøret fører dig direkte til Japan. Kvalitet og pris er over niveau, så tag lidt pænt tøj på. +49 (030) 2463 0810

Den dyreste restaurant i byen? så gå på Hotel Adlon ved Brandenburger Tor. Der bor konger og dronninger, superstjerner og præsidenter og køkkenet er ikke bleg for at skrive regninger ud. Men maden er også derefter. Lorenz Adlon, Unter den Linden 77 +49 (030) 22611906. Tag hellere to kreditkort med for en sikkerhedsskyld.

 

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Sven Regener: Herr Lehmann

Anmeldelse. Herr Lehmann er titlen på forfatteren Sven Regeners romandebut fra 2001. Romanen foregår i Kreuzberg i sommer og efteråret 1989 – månederne op til Die Wende – murens fald. Kreuzberg var Vestberlins baggård og der er masser af klassisk Kreuzbergerstemning at hente i ”Herr Lehmann”.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Stormagasiner i Berlin

Shopping. Berlinerne er til stormagasiner a la Magasin og Salling. Parfumer, tasker og dyre ure i stueetagen – og så ellers etage på etage med tøj til hende, til ham, møbler til stuen, gryder til køkkenet, ægte tæpper og legetøj til børnene, bøger, musik og elektronik. Læ [ ... ]

ShoppestederLæs mere
Urban Nation – Verdens største museum for street a...

Verdens største museum for street art ligger i Berlin i Schöneberg – ikke langt fra Nollendorfplatz. Street art er den kunst, som normalt bliver hængt på husmure, busser eller togvogne. Ikke altid lovligt og nogen gange både påtrængende og grimt. Nogle omtaler det blot som grafitti. Street art har nog [ ... ]

KunstmuseerLæs mere
1990 3. oktober: Die Wende og genforeningen

DDR styret håbede at kunne fortsætte efter murens fald. Men frie valg den 18. marts 1990 ragede kommunisterne til side og det betød, at den borgerlige CDU-politiker Sabine Bergmann-Pohl blev DDR præsident og derfra gik stærkt. 18. maj blev der aftalt en valuta og socialunion. 1. juli blev D-marken indført. I mi [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Sven Hazel: De fordømtes legion og andre historier...

Anmeldelse. Sven Hazel udgav i 1953 bogen ”De fordømtes legion” om sine oplevelser i det 27. panserstrafferegiment i kampene på Østfronten. I alt skrev ”Sven Hazel” 14 bøger om oplevelserne i 2. verdenskrig. Det er stærkt omdiskuteret om bøgerne er selvbiografiske og om de overhovedet  [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Manuella Blisse: Das Isst Berlin

Anmeldelse. Manuella Blisse har sammen med Rose Marie Donhauser (fotos) og Uwe Lehman skrevet kogebogen Das Isst Berlin – Kogebogen for den tyske hovedstad – der dickes B.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Kurt Mühlenhaupt Museum

Kurt Mühlenhaupt (1921-2006) var berlinsk kunstmaler med sans for livet omkring sig. Han skar figurer og malede finurlige billeder af livet i Kreuzberg. Det er fx Kurt Mühlenhaupt, som står bag statuen af brandmændene på Mariannenplatz i Kreuzberg og mosaikkerne på Stadtbad i Wedding.

KunstmuseerLæs mere