Klip fra Google Maps. Middelalderbyen er tydelig og det et let at se, hvor ringmuren og voldgravene oprindeligt forløb. Stationen med både Sbahn og regionaltog til Berlin ligger i den sydøstlige del af byen. Det gør let at tage et smut til Bernau bei Berlin
Bernau bei Berlin er en lille by på kanten til Berlin mod nordøst. Her har boet mennesker i næsten 9.000 år og som ægte tysk by er den grundlagt på øl. Panke å leverer vandet og markgreven Albert den 1. af Brandenburg (Albrecht der Bär) blev ifølge myten så begejstret for øllet i 1140, at han grundlagde byen. Nu ligger den som en mindre søvnig forstad til Berlin.
En søvnig middelalderby
Bernau ligger midt i det Brandenburgiske landskab med masser af skov og veje med lange rækker af vejtræer. Middelalderkirker. Brosten. Sovende landsbyer. Med regionaltoget er det blot 20 minutter fra Gesundbrunnen station i Berlin, så det er næsten en bydel i Berlin.
Har du tid, så kør der op ad de små veje. Landsbyerne Birkholzaue og Elisenau ligger på hver side af Landestrasse 31. Så når man kører ind i byerne er der to byskilte på en gang. I venstre side af vejen står Elisenau og i højre side Birkholzaue. En del af Bernau kommune er området Wandlitz, hvor DDRs politbureau lavede en lille og stærk sikret enklave til sig selv.
Øllet i Bernau
Bernau blev vidt berømt på sit øl op gennem århundrederne og gjorde byen rig. Det var forbudt at forurene Panke å før spree. Panke å er ikke stor: Den har sit udspring før Bernau og løber ud i Spree. Du kan se udløbet som en lille hilsen fra Bernau under Schifferbauerdamm i Berlin, hvis du står ved Friedrichsstrasse station og ser over mod Bertholdt Brechts teater. Åen er lagt i rør i dele af forløbet, men flere steder i Berlin er den sluppet løs og løber igennem byen. Det bliver næsten helt idyllisk i området omkring Humboldts dyremedicinske klinikker og Charité. Man skal lede lidt efter det i Berlin.
Der bliver ikke brygget berømt øl i Bernau mere, men under byens sparekasse ligger resterne af en gammel ølkælder. Til Hussitterfesten bliver der brygget "Bernauer Torwächter" øl, så der er øl-interesse i byen endnu. Den berømte øl fra byen var en Bernauer Schwartzbier og brygges nu på licens et andet sted i Tyskland. Den fås på nogle af Bernauers cafeer og restauranter. Navnet er Bernaue Hussitenbier - en mørk og sød øl. Ude ved Wandlitz ligger en restaurant med eget bryg: Gottfried Brau. Der er også en lille privat bryggerforening, som har Bernauer Bier på programmet. Der er spor af øl i Bernau.
Hussitterfesten i Bernau
Bernau har været en fæstningsby og bymuren har tjent byen godt. Den 23. april 1432 afværgede borgerne i Bernau et angreb fra Hussitterne, der drog på felttog. Siden 1832 – hvor man havde brug for noget at fejre – er sejren blev fejret med en tre-dages Hussitterfest. Hold øje med kalenderen i Bernau, for der er Hussitterfest hvert år – typisk i juni måned. I DDR tiden var der ingen Husitenfest.
Bymurene kunne dog ikke holde 30-årskrigens ødelæggelser og pesten for døren og Bernau lå næsten øde hen som det øvrige Brandenburg. Kurfyrsten Friedrich III (som senere blev den første preussiske konge, Friedrich I) inviterede franske Huguenotter til Brandenburg og altså også til Bernau. I 1699 kom 25 franske familier til byen.
Bernau blev koblet på verden i 1842 med jernbane og det gav et vældigt opsving i byen.
Bernau slap nådigt igennem 2. verdenskrig med kun få ødelæggelser. Byen havde en arbejdslejr (Aussenlager) med 300 fanger fra KZ Sachsenhausen. Krigen sluttede her den 20. april, da Bernau blev indtaget af den røde hær. Den røde hær blev der indtil 1991, hvor byen var tilholdssted for den 90. Panserdivision i den røde hær i Tyskland.
Den røde hærs panserdivisionen boede i militærlejren på Schönfelder Weg 17 i den sydlige del af Bernau. Før russerne overtog området i april 1945 blev der produceret uniformer og udstyr til den tyske hær. Heeresbekleidungsamt fungerede fra 1938 til 1945.
Fyldt med DDR Betonbyggeri
Knap så nådigt slag Bernau gennem DDR-tiden. Indtil 1975 var den gamle by stort set kun bindingsværkshuse (fachwerk). I 1980’erne blev store dele af byens gamle bindingsværkshuse revet ned og erstattet af moderne beton-byggeri. Der var ikke penge til restauration og vedligehold. Betonbyggerierne i byen skyldes altså ikke bomber, men planøkonomi.
DDR eksperimenterede og der var forskellige mønstermodeller i DDR: I Bernau rev man ned og erstattede, i Greifswald lavede man en blanding og i Quedlinburg bevarede man de gamle bygninger. Quedlinburg er i dag UNESCO verdenskulturarv. Quedlinburg ligger i Harzen og er – en anden god gang – bestemt et besøg værd. Den gamle by i Bernau med ringmur og voldanlæg fornemmes fortsat, men beton-karrerne helt inde i centrum af Bernau er bizart. Og arven i Bernau er stort set væk.
Alligevel er Bernau er en populær by i udvikling. I 1933 boede her 12.000 indbygger, i 1991 19.000 og i dag snart 40.000. Modsat mange DDR byer, der er i afvikling. Populariteten skyldes måske nærheden til Berlin. Bo i det grønne og vær i centrum af Berlin på 20 minutter.
På trods af saneringerne er der stadig omkring alt-stadt (Den gamle bydel) gamle bygninger at finde. St. Marienkirche blev indviet i 1519, der er den gamle latinskole fra 1600-tallet og der er Sankt Georg hospitalet.
Der er stadig 1,3 kilometer bymur, som sine steder er 8 meter høj. Der var 42 tårne omkring byen og enkelte er der stadig. Der er stadig lidt ældre bygninger at finde – fx restauranten Gaststätte ”Schwarzer Adler”, hvor dele af bygningen er fra det 15 eller 16 århundrede.
Er Bernau et besøg værd?
Bernaus Hussitterfest er en omvej værd, men Bernau selv er nok ikke en rejse værd, med mindre du studerer DDR byplanlægning. Men kig ind, hvis du kommer forbi. Det er ikke en gang langt væk. Kun 20 minutter med regionaltoget fra Berlin Hbf.
Et besøg i Bernau når der ikke er Hussiterfest omfatter mest en spadseretur i Alt-stadt og måske en frokost på Schwarzer Adler. Kig ind på Heimatsmuseum i Am Henkerhus og Steintor.
Henker betyder bøddel, og et besøg i Henkerhaus er et must, når du er i Bernau. I husets kælder er der stadig mange af bødlens redskaber. Fx en jernmaske, som gloende blev sat på den dømtes ansigt. Eller en halskæde med en meget tung sten, som ægtefruer blev sat til at slæbe, hvis de havde været utro. Huset har også en meget fin 3D-model af det gamle Bernau. Med andre ord et lille lokalmuseum med blandet indhold. Men bøddelhistorien betyder, at du vil kunne overtale de lidt større børn til at kigge med ind. Det tager en halvtimes tid at komme museet igennem. Det er ikke overrendt.
Er du til arkitektur, så er der et bauhaus mindesmærke ved Bundesschule. Endelig er der det lille museum Wolf Kahlen Museum — Intermedia Arts Museum i Grünstraße 16, Am Pulverturm. Videokunst, installationer, lyd.
Russerne sat også et mindesmærke i form af en obelisk med stjerne for de faldne i 2. Verdenskrig ved am HenkerHus - derfra kan man også se det tyske "Mahnmal" og et lille mindesmærke for desertører lavet af Friedrich Schötschel. Desertørmindesmærket er nok det mest usædvanlige mindesmærke, for desertører bliver normalt skudt.
I mindelunden bag Henkerhaus er der også et mindesmærke for de tyske krige - her er sekundløjntant Ernst Kipping fra Bernau nævnt. Han faldt ved slaget ved Mysunde den 2. februar 1864. Og er således en kedelig forbindelse tilbage til Danmark.
Har du bilen med så kør en måske omkring Waldsiedlung Wandlitz hvor kommunist-lederne boede. Men der er ikke meget at se. Eller nøjes med at tage på svømmetur til Liepnitzsee på en varm dag. Kræver bus eller bil.
Er du til eventyr i forladte steder, så ligger den sovjetiske militærlejr (Schönfelder Weg 17, 16321 Bernau) der stadig som forladt område. Achtung: Alle råd fra berlin-guides spøgelsesguide gælder også her. Læs mere om militærlejren her. Der dog også rundvisninger - besøg http://www.panke-park.de/ for lidt mere info.
Eller lige nord for Bernau til landsbyen Ladeburg med en kirke fra 1300 tallet og en tidligere kaserne med bunker for Raketbrigade 41. ”Hermann Dunker”. Der er rundvisninger et par gange om måneden, så tjek hjemmesiden først. Læs mere om raketbrigaden og bunkeren her.
DDR helten Hermann Duncker og Thurø
Hermann Duncker (f. 1874 i Hamburg) var med til at grundlægge Spartakus forbundet og var en af grundlæggernde af det kommunistiske parti i Tyskland i 1918. Hermann Duncker var fra begyndelsen således en nøglefigur i inderkredsen af det kommunistiske parti og arbejdede tæt sammen med Rosa Luxemburg, Karl Liebknecht, Leo Jogiches, Paul Levi, Wilhelm Pieck, Julian Marchlewski, Hugo Eberlein, Paul Frölich, Ernest Meyer, Franz Mehring og Clara Zetkin. Tættere på at være kommunistisk adel kunne man ikke komme i DDR.
Da nazisterne overtog magten i 1933 blev han arresteret og sat i Spandaufængslet. Han blev løsladt igen og i 1936 flyttede han til Danmark, hvor han boede 3 år før han flyttede videre til England, Frankrig og Marokko, hvor han blev interneret, og til sidst til USA. Hvis man tænker tilbage til "Matador" kommer der jo også en tysk kommunist, Herbert Schmidt, i eksil i Korsbæk. Ikke at det var Hermann Duncker, men et billede på den jagt på kommunister i nazi-tyskland, der førte til kommunistiske flygtninge i Danmark.
I Danmark boede Hermann Duncker blandt andet på Thurø ved Svendborg hos forfatteren Karen Michaelis (1872-1950), som næsten er glemt nu. Før krigen var hun en stærkt populær og feteret forfatter i mange lande. I Karen's hus på Thurø, Torelore, boede mange intellektuelle eksiltyskere i 1930'erne. Ikke bare Hermann Duncker, men også Berthold Brecht, Helene Weigel, Anna Seghers m.fl.
Karen Michaelis måtte selv flygte til USA da tyskerne besatte Danmark og hun vendte hjem til Danmark igen efter krigen. Karen Michaelis har skrevet 36 romaner, er oversat til 20 sprog og for år tilbage lå de i stakke uden interesserede købere hos antikvariaterne. Men der er igen interesse omkring Karen Michaelis. Hendes grav er på Thurø kirkegård.
I maj 1947 vendte Hermann Duncker tilbage til Tyskland, hvor han blev medlem af SED og professor ved en skole i Bernau. Herman Dunckers søn valgte at flygte til Rusland og blev udrenset af Stalin og omkom i Gulag-lejr i 1942.
Hermann Duncker selv var et stort navn i DDR og efter hans død er gader opkaldt efter ham, og i Rostock står der en hel statue af manden. Han døde i 1960 og hans urne står på den socialistiske kirkegård i Berlin-Friedrichsfelde.
Video: Wir waren im Bunker Ladeburg - from Bernau LIVE on Vimeo.