Foto: berlin-guide.dk
Wismar ligger ved Østersøen. En gammel hansestad, som nu sammen med Stralsund er blevet anerkendt som UNESCO Verdensarv. Der er ikke langt fra Rostock til Wismar, så kommer du sejlende fra Gedser er det oplagt at stikke en tur forbi Wismar. Ikke de helt store seværdigheder, men god stemning i den gamle by.
Seværdighederne i Wismar
Grundlæggende er Wismar en perle. Seværdighederne er i den gamle bydel. Du skal besøge torvet, som er Nordtysklands største. Der er rådhuset fra 1817, den gamle bygning Alter Schwede og museet Schabbelhaus. Der er også Wismarer Wasserkunst, som før sikrede byens mange bryggerier rent vant. Seværdig er også Fürstenhof, hvor byarkivet ligger og i bygningen boede den svenske forvaltning. Den gamle havn er smuk og der inviteres til havnerundfart. Her er også et fungerende bryggeri fra 1452.
Du kan også gå ind gennem smøgen med det besynderlige navn: Tittentasterstrasse - på dansk noget i retning af brystbefamlingsstræde. Navnet findes ikke officielt, men er et øgenavn fordi smøgen er så smal, at to personer har svært ved at passere hinanden uden at røre. Det kunne også hedde: Busengrapschergässchen. Det vil sige, smøgen mellem Diebstrasse og Alt Markt findes ikke mere, nu er det indgangen til en blomsterbutik. Så et navn der ikke findes på en smøge, der heller ikke findes. Ikke destomindre et velfotograferet gadenavn for skiltet hænger der endnu.
Schnabbelhaus er fra 1571 og bygget i stil med et hollandsk renaissancehus. Oprindeligt et bryggeri, og idag indeholder det bymuseet. Et lille hyggeligt museum, der hurtigt er gennemgået.
De to gamle kirker, Nikoalikirke og Skt. Georgien, er også et besøg værd. Nikolaikirke er fra 1380. Gennem historien har den været skadet af både orkan og eksploderende krudttårne. Skt Georgien er Wismars største kirke, hvor byggeriet gik igang i 1295. Hårdt ramt af bomber i 2.verdenskrig.
Har du børn med, så er der Tierpark Wismar og det gamle skib "Wismera" at typen kogge. phanTECHNIKUM (Zum Festplatz 3, 23966 Wismar) er et teknisk eksperimentarium, hvor ungerne kan være med.
Svenskernes regime mindes med en svenskerfest og et svenskerløb en gang om året. DDR tiden er nok for tæt på, at nogen har lyst til et Honnecker-løb. I marts er der tradition for Herringstage - sildedage. Om sommeren er der åben-air skuesspil med pirater.
Mad
Ifølge Michelin skal man uden for Wismar. Eksempelvis til
Allesisstgut, Seestr. 1, 23992 Nakenstorf som har fået en bib gourmand eller Schloss Gamehl, Dorfstr. 26, 23970 Benz-Gamehl.
I selve Wismar kunne det være Brauhaus am Lohberg i Kleine Hohe Str. 15, som udover øl også laver deres egen Whisky. Er du til øl kommer du lidt for sent til Wismar, for i 1500-tallet var her 180 bryggerier. Wismar-øl var kendt over hele Europa. I dag er der kun Brauhaus am Lohberg.
Oberdeck in der Seeperle, Schiffbauerdamm 3 skulle være god til fisk. En håndmad kan du få hos Luv + Lee i Alter Holzhafen 19. Restauranten med det besynderlige navn Restaurant To´n Ossen i Bohrstraße 12, skulle også være et besøg værd. Regionalt køkken. Men et lidt forvirret sted. Berlin-guide ikke imponeret.
Overnatning kunne være i den lille, fredede fiskerby Hoben ikke langt fra Wismar. Eller midt på den historiske markedsplads i Den Gamle Svensker (Der alte Schwede).
Wismars historie
Wismar er en gammel by. I perioder har byen været dansk. For 1.000 år siden boede det slaviske folk aboritterne her, og de anerkendte den danske konge Knud Lavard (1129), som deres konge. Senere kom Svend Grathe forbi. Han regerede sammen med Valdemar og Knud i Danmark. Svend Grathe gik i land ved Wizmar Havn i 1147, og det er første gang der er skriftligt vidnesbyrd om Wismars eksistens. Bymuren blev bygget i 1276, og den er den dag i dag grænsen for den gamle bydel.
Maleri: Den danske belejring af Mecklenburg i 1675.
En stor del af Wismars historie er svensk. Wismar var svensk fra 1648, en gevinst fra 30-årskrigen, og indtil 1803. Perioden var dog ingenlunde rolig, for der var dansk-svensk strid og i 1675 erobrede danskerne byen med en hær under ledelse af Christian 5. Stormen på Wismar fandt sted den 13. december efter en belejring fra de 21. oktober. Efter 5 timers kamp opgav svenskerne. Danskerne forlod byen igen efter nogle år. Under stormen udmærker følgende danske afdelinger sig specielt: Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Cicignons Regiment (senere Fynske Livregiment)og Prins Christians Regiment (senere Prinsens Livregiment) (Kilde: Hærens mærkedage).
Da svenskerne fik byen tilbage igen tænkte de, at nu skulle det være løgn, og så udbyggede de fæstningsanlægget i 1680 i en grad, så Wismar blev Europas største fæstning med 18 bastioner, 9 raveliner (forsvarsøer mellem bastionerne), 2 citadeller og 700 kanoner. På øen Walfisch lå et fort. I 1711 var danskerne der igen og belejrede wismar helt til 1716, hvor byen opgav og fæstningsværkerne blev revet ned.
Efter et par år blev byen svensk igen. Svenskerne pantsatte Wismar til Mecklenburg i 1803 for 1,2 millioner dalere i 100 år. I 1903 undlod de at betale tilbage og Wismar tilfaldt Mecklenburg igen.
Under 2. verdenskrig blev en del af den gamle middelalderby ramt af britiske bomber den 14. april 1945, og et par uger senere den 3. maj rykkede canadiske tropper ind i byen. En fjerdedel af beboelsen og 80 procent af industrien var bombet væk. Aftalerne på Jalta betød, at russerne overtog byen den 1. juli 1945 og Wismar og delstaten Mecklenburg blev en del af DDR. Havnen var vigtig, og det var i Wismar at grænsetropperne blev uddannet.
Efter genforeningen er en del af den gamle bydel repareret og genopbygget til et niveau, så UNESCO fik øje på den.