Brandenburg

Brandenburg er en af de 16 delstater i Tyskland. Den ligger i den østlige del af landet og var frem til 1990 en del af Østtyskland (DDR). Den omgiver, men omfatter ikke, rigshovedstaden Berlin (som er en selvstændig bystat på linje med Hamburg og Bremen) trods en række folkeafstemninger om at sammenlægge Brandenburg og Berlin omkring årtusindskiftet. Brandenburg har et areal på 29.475 km² og 2.511.917 indbyggere (31. december 2018). Hovedstaden er Potsdam. [Kilde: Wikipedia]

  • Forår er aspargestid i Tyskland. De ligger alle steder og gør sig til - gør de. Altså asparges. Enhver restaurant med respekt for sig selv har asparges på menukortet. Der er mange meninger om, hvad der er bedst - asparges med jordbær? Der er vist kun en udvej - at drage til Berlin i foråret og smage selv. I Berlin spiser man asparges fra Beelitz Det er nogen ordentlige, hvide raketter. 

  • Beelitz 40 kilometer syd for Berlin er regionens asparges hovedstad og byen har meget at byde på. Lav en dagsudflugt ud af Beelitz og omegn.

  • Bernau bei Berlin er en lille by på kanten til Berlin mod nordøst. Her har boet mennesker i næsten 9.000 år og som ægte tysk by er den grundlagt på øl. Panke å leverer vandet og markgreven Albert den 1. af Brandenburg (Albrecht der Bär) blev ifølge myten så begejstret for øllet i 1140, at han grundlagde byen. Nu ligger den som en mindre søvnig forstad til Berlin.

  • Brandenburg er den delstat, der omgiver Berlin. Hovedstaden i Brandenburg er Potsdam. Brandenburgs rødder går tilbage til 1157, til Mark Brandenburg, da askanieren Albrächt der Bär erobrede området og gjorde det til en del af hellige romerske rige. Fra 1415 til 1918 styrede Hohenzollerne Brandenburg. Fra 1701 til 1945 var dette kerneland for Preussen. I DDR blev Brandenburg opdelt og igen delt tilbage til Brandenburg ved genforeningen.

  • Den gamle hansestad Brandenburg an der Havel har lagt navn til området og er mere end 1000 år gammel. Besøg Domøen, middelalderbygninger og et gammelt rådhus, Skt. Pauliklosteret. Industrimuseet er perlen. Om foråret er der musikfestivaller med både klassisk musik og Jazz.

  • Cottbus ligger i det sydøstlige hjørne af delstaten Brandenburg. Cottbus er nærmest "hovedstad" for det sorbiske mindretal i Tyskland og den største by i Lausitz. Det tosprogede er tydeligst på gadeskilte, der typisk er på både tysk og sorbisk. Cottbuss ligger kun 20 kilometer fra den tysk / polske grænse og har 100.000 indbyggere. Den kan føre sine historiske rødder næsten 2000 år tilbage til tyskere i det 3 århundrede.

  • Syd for Berlin ligger Wünsdorf. Her havde den tyske hær sit hovedkvarter fra 1910. Fra 1953 - 1994 brugte den sovjetiske hær Wünsdorf stedet som hovedkvarter. I 1994 forlod 40.000 sovjetiske soldater med deres børn og fruer området og idag bor her 3.500 tyskere. En del af tyskerne er en tysktalende russisk minoritet. Her kan du besøge de gamle bunkeranlæg og to museer og... besøge Tysklands eneste boglandsby.

  • Det ny designer outlet Berlin tilbyder mere end 60 designer mærker fordelt i mere end 40 butikker i en "butikslandsby" opført til lejligheden 30 kilometer fra Berlin. Det ligger lige vest for Spandau og er måske stedet at stoppe og shoppe på vej til eller fra Berlin. Der reklameres med besparelser på 30 - 70% hele året rundt. Du går rundt og handler i en gå-gade med kun outlet butikker. 

  • Kan du ikke få nok af dyr? Har du slidt fødderne op i byens 2 store zoologiske haver men er sulten efter mere? Så glæd dig, der er flere dyrehaver at besøge omkring Berlin for både børn og voksne. Alene i delstaten Brandenburg, som omslutter Berlin, er der mindst 18 dyreparker. De er ikke verdensattraktioner alle sammen, men de fleste er gode nok til en eftermiddag med ungerne. Se listen nedenfor.

  • Byerne Eberswalde og Finow ligger nordøst for Berlin. Der er store skove omkring, herunder naturreservatet Schorfheide-Chorin. Slå et smut forbi, når du er på de kanter. Der er guldskatte, kæmpeur og spritzkuchen at finde. Og naturligvis masser af skov at gå tur i.

  • Eisenhüttenstadt er en socialistisk planby ved Oderfloden og den polske grænse, som blev grundtlagt i 1950. Der skulle bygges et stålværk og der var brug for en ny by. Den blev oprindeligt døbt Stalinstadt. Byen ligger 110 kilometer øst for Berlin. Så langt mod øst, at du næsten er i Polen. 

  • Falkensee er en middelstor provinsby med 44.000 indbyggere i Berlins nordvestlige udkant. Et område der også kendes som „Speckgürtel“ – eller "baconbæltet". Et slang udtryk for forstadsbyer til større byer i Tyskland. Mod sydøst er Falkensee vokset sammen med Falkenhagener Feld og Staaken, som begge hører til Spandau og dermed Berlin. Nord for byen ligger den store sø Falkenhagener See. Falkensee blev til Falkensee i 1920, da de to landsbyer Falkenhagen og Seegefeld blev lagt sammen. Man snuppede lidt navn fra hver landsby.

  • Frankfurt an der Oder er grænsebyen til Polen. Det er en by, der næsten er på vej væk. I DDR tiden boede der 88.000 mennesker men antallet af beboere nærmer sig med hastige skridt næsten en halvering. I 2013 blev her talt 58.000 - noget af en de-vikling. Byen hedder egentlig kun Frankfurt men tilføjes "an der Oder" for at adskille den fra storebror Frankfurt (am Main).

  • Byen Fürstenwalde ligger lige som Berlin ved floden Spree. 55 kilometer øst for Berlin, halvvejs til Polen. Her bor 32.000 mennesker på kanten til et naturskønt område, der hedder Rauner Berge. Byens vartegn er domkirken St. Marien.

  • Syd for Berlin ligger den lille, fredelige landsby Halbe med ca 2.000 indbyggere. Landsbyen var vidne til et af de blodigste slag på tysk jord. Omkring 60.000 soldater og civile mistede livet i kampe fra den 25. april til 28. april 1945. Slaget er kendt som "Kessel von Halbe" - Halbekedlen. Tag en tur til Halbe og Baruth og se, hvor kampene fandt sted.

  • Ungdoms KZ lejren i for piger og unge kvinder i Uckermark blev indrettet i foråret 1942 for de yngste, der sad i KZ kvindelejren Ravensbrück. Her sad omkring 1.000 piger og unge kvinder fanget i 1945. Det var primært kvinder, som var arresteret som følge af en lovgivning fra 1937 om forebyggende forbryderbekæmpelse (Vorbeugende Verbrechensbekämpfung”, som var målrettet ”asociale piger”. I januar 1945 blev lejren stort ændret til en udryddelseslejr for fanger fra KZ-Ravensbrück og andre KZ-lejre. Indtil april 1945 blev omkring 5.000 kvinder myrdet her. Man ved ikke meget om lejren.

  • Königs Wusterhausen er en lille by lige sydøst for Berlin i Brandenburg. Flyver du til lufthavnen i Schönefeld er det Königs Wusterhausen lige under dig – eller KV [ˈkaː ˈveː]), som den også kaldes i daglig tale. Kan du huske de gamle langbølgeradioer, så var KW kendebogstaverne for radiosenderen i Königs Wusterhausen.

  • Syd for Potsdam ligger den idylliske sø Schwielowsee og ved sydspidsen af søen ligger det gamle fiskerleje Ferch. Her ligger en hyggelig udflugt.

  • Küstrin var en tysk by ved bredden af Oderfloden med mange århundreders historie. Kun 80 kilometer øst for Berlin. 90 procent af byen blev fuldstændig ødelagt i 2. verdenskrig og størstedelen af byen endte i Polen, da den tyske grænse blev flyttet mod vest. Den kaldes også Oderflodens pompeii og i dag er der få ruiner at se. I dag er byens polske navn Kostrzyn nad Odrą.

  • Neuruppin ligger 60 kilometer nordvest for Berlin, og de fleste danskere på vej til Berlin i bil kommer forbi Neuruppin. Neuruppin har fået prædikatet som den mest preussiske by af alle preussiske byer. ”preußischste aller preußischen Städte”. Ligger fint langs Ruppiner Søen, som er en del af floden Rhin. Ikke at forveksle.

  • Hovedattraktionerne i Potsdam er slottet Sans Souci og parken, filmstudierne i Babelsberg og de historiske huse i Potsdam. Men Potsdam har meget mere at byde på. Som minimum bør du unde dig selv en spadsertur i kongebyen, hvor hollændere og russere og hugenotter har været med til at sætte deres præg gennem tiden. Her emmer af historie.

  • Pritzwalk er en lille, søvnig by i det nordlige Brandenburg med omkring 12.000 indbyggere. Der er ikke den store dramatik og det er ikke en by man kører efter, men hold ind hvis det passer. Du kan fx se parkanlægget eller det gamle rådhus. Er du på cykeltur i området, så er det et passende stop og et stille hvil. Og selvom det er fredeligt og tilbagelænet, så får du et kig ind i et hverdags Brandenburg, når der er ikke er store slotte og prangende seværdigheder. Ro på.

  • 60 km nordøst for Berlin ligger det fredede landskab Schorheide-Chorin, som er en af Tysklands største skove. Og udover at søge mod roen i de dybe skove kan du i nærheden besøge den store skibselevatoren fra 1934 i Niederfinow og noget derfra ligger det middelalderlige Kloster Chorin. Her er der koncerter om sommeren. Tag evt cyklen med der op.

  • Schwedt/Oder ligger ved Oderfloden i Brandenburgs nordøstligste hjørne. På den anden side af floden hedder landet Polen. Der har boet mennesker her i mindst 3.000 år.

  • Den anden verdenskrig i Europa sluttede med Berlins fald. Et af mindestæderne er Seelow 40 kilometer øst for Berlin, hvor det endelige angreb på Berlin blev sat ind med 1.000.000 russiske soldater.

  • Syd for Berlin ligger en række søer. En af dem er Scharmützelsee. Det udtales næsten som skærmysels-sø. Det er perfekt til en lille ferie på landet. Skærmysel har slaviske sprogrødder og betyder "råddent træ" eller et bære-åg af træ. Så ikke noget med forbigående dårlige stemninger i Skærmysel. Ikke langt her fra kan du møde El diablo.

  • Palmer, mavedans og strandbar. Det tropiske Berlin ligger kun 55 kilometer mod syd og passer til en anderledes dagtur med ungerne. Tropical Islands er et gigantisk badeland. Der er ingen tvivl om, at ungerne vil nyde at dase ved standen en hel dag - især, hvis vejret egentlig ikke egner sig til ferie.
  • På en 40.000 kvm2 stor, kunstig sø kan du demonstrere alle dine vandskisports talenter og blive hevet rundt i høj fart. Lyder det skægt? Anlægget ligger i den sydlige udkant af Berlin ved Grossbeeren. 
  • Werder (Havel) er en lidt overset by i Brandenburg, som – set fra Berlin – gemmer sig på en ø bag Potsdam. Der bor 25.000 mennesker på den idylliske plet ude i Havel-floden og byen er kendt for sin årlige Baumblütenfest fra sidste weekend i april over 1. maj. Festen trækker normalt flere hundrede tusinde gæster. Festerne begyndte i 1879 og i 1998 toppede den med 750.000 gæster.

  • Der bor knap 20.000 mennesker i Wittenberge, som gør den til en slags ”hovedstad” i Prignitz, der er den nordøstligste spids af delstaten Brandenburg. Historien rækker tilbage til 1200-tallet og gør Wittenberge og Prignitz til kernepreussisk land. Byens ældste bygning, Steintorturm, går tilbage til ca. 1300. Må ikke forveksles med Lutherbyen Wittenberg, som ligger i delstaten Saxen-Anhalt, sydvest for Berlin.

  • Wittstock er en lille, søvnig brandenburgsk provinsby 95 kilometer nordøst fra Berlin. Kommer du med Berlin til Berlin kender motorvejskrydset ved Wittstock/Dosse, hvor motorvejen deler sig til Rostock mod nord og Hamborg mod øst. Et lille stop værd. Arealmæssigt, Tysklands tredjestørste kommune. Her flyder floderne Dosse og Glinze sammen.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Jens Peder Østergaard og Jakob Thorup Thomsen: Mei...

Anmeldelse. Mein lieber Kristian fortæller historien om flere skæbner, der er bundet til de danske flygtninge lejre ved Karup under og efter Anden Verdenskrig.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
1945 2. maj - Berlin overgiver sig ved et sofabord

Den 2. maj 1945 kapitulerede Berlin. Krigen var ikke slut, men våbene tav i Berlin. Aftalen om våbentilstand blev underskrevet af den tyske general Weidling foran den sovjetiske general Vasily Ivanovich Chuikov ved sofabordet i en stuelejlighed i Schulenburgring 2 i Tempelhof. 6 dage senere fulgte hele Tyskland med.

Berlins historieLæs mere
1945: Tyskerne overgiver sig og overgiver sig og o...

Den anden verdenskrig sluttede i Europa da tyskerne underskrev deres betingelsesløse overgivelse om aftenen den 9 maj 1945 kl. 00:16 sammen med repræsentanter for de "The Allied Expeditionary Force", den røde hær samt amerikanske og franske vidner. Krigen var slut. Men faktisk blev der skrevet under hele 4 gange i perioden [ ... ]

Berlins historieLæs mere
1806 - 1840: Napoleon og nedtur-retur for Preussen1806 - 1840: Napoleon og nedtur-retur for Preussen

Frederik Wilhelm den III blev konge i 1797. Hans største success var nok at gifte sig med Louise af Mecklenburg-Strelitz, også kendt som Luise. Luise var superpopulær og opfattes som idealet for den tyske kvinde. Selv nazisterne kunne fremhæve hende som idealbilledet på den tyske moder og hun har fortsæt en [ ... ]

Berlins historieLæs mere
1945 30 April Hitler dør...eller hvor blev han af?...

Adolf Hitler og Eva Hitler (tidl. Braun), gjorde selvmord i førerbunkeren den 30. april 1945. Russerne stod bogstavligt for døren og krigen var udsigtsløs. Adolf og Eva Hitler blev båret op, hældt over med benzin og brændt. Men hvad der her efter skete har været et mysterium indtil for få år  [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Regitze Christensen: På studieophold i Berlin

Interview. Mange studerende hiver et halvt år af studietiden i Danmark og læser i udlandet. Der er muligheder over hele verden, og også i Berlin. Regitze Christensen og hendes veninde Leah brugte et halvt år i Berlin på at læse og studere - og på at være berlinere for en stund.

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere
Daniel Kehlmann: Tyll

Anmeldelse. Den tyske forfatter Daniel Kehlmann har skrevet en historisk roman om narren Tyll Ulenspiegel, som rejser rundt midt i den store krig i Tyskland: Trediveårskrigen 1618-1648. Næst efter 2. verdenskrig og nazismen finder de fleste tyskere, at Trediveårskrigen er den værste katastrofe, der nogensinde er overgå [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere