Foto: Harald Groven / Flickr / (CC BY-SA 2.0)
Spandau er den yderste, vestlige bydel i Berlin. Det var en selvstændig by indtil 1920 og bydelen ligger lidt afsondret for sig selv. Men rigtig hyggelig, tysk lilleby miljø med gamle bygninger i snævre gader med en gågade og et marked. Du kan fx tage til Spandau for at se Citadellet og dets flagremus. Det er en god børneaktivitet.
Udover citadellet er der turbåde, som på en lun sommerdag sejler dig på med dampskib udflugt ned gennem Wannsee. Anlægssted bag rådhuset.
Endelig er der for enthusiaster en kæmpe militært flymuseum på den engelske lufthavn Gatow. Er du til jetjagere, så på med efterbrænderen og kom afsted. Det er hele Berlinturen værd, hvis du bare har en snært af flyenthusiasme. Har du ikke - så er det bedst at blive væk.
Helt vest i Spandau ligger Staaken, som skrev luftfartshistorie, da der her blev opført en Zeppelinerfabrik i 1915. De to samlehaller var 252 meter lange, 35 meter brede og 40 meter høje. I 1916 var den første Zeppeliner LZ 75 klar med et gasvolumen på 55.200 kubikmeter gas. Da Zeppelinerne også blev anvendt til at kaste med bomber blev Tyskland beordret til at afvikle Zeppelinerhallerne i 1922. Gasværket står her endnu i Staaken. Hallerne blev brugt til at lave film i. Blandt andet Fritz Lang med "Metropolis" og "Indri" og Leni Riefenstahl med "Det hellige bjerg".
Lufthansa rykkede ind i 1927 og brugte blandt andet lufthavnen Staaken som uddannelsesområde for sine piloter. Området blev bombet af de allierede og plyndret af de russiske tropper et par år senere. Lufthavnen findes ikke mere.
Spandau var en del af den britiske sektor i Vestberlin og måske mest kendt for sit specialfængsel, Spandau fængslet, som til sidst kun havde en fange: Nazisten Rudolf Hess, som sad her fra 1957 til 1987. I begyndelsen sad her også andre nazikriminelle som Walther Funk, Erich Raeder, Albert Speer, Baldur von Schirach, Konstantin von Neurath og Karl Dönitz. Russerne ville ikke være med til at benåde Hess, så han fik lov at sidde indespærret til han døde. Da Rudolf Hess døde blev fængslet revet ned for at undgå at det blev mål for nazistiske pilgrimme. Byggematerialerne blev knust og smidt i nordsøen. Der blev lavet parkeringspladser.
I den østlige del af Spandau ligger en af Berlins industridynamo områder - Siemensstadt.
Der bor knap 225.000 mennesker i Spandau. Det er ikke et must som destination for din tur til Berlin. Men hyggeligt. Har du telt eller campingvogn med er der gode muligheder for at campere i det grønne og alligevel være tæt på storbyen.
Det skal du se
- Den gamle bydel i Spandau, når der er ugemarked om lørdagen
- Citadellet i Spandau
- Fort Hahneman
- Flymuseet i Gatow
- Museum Spandovia Sacra
- Stadtgeschichtliches Museum Spandau Breite Str . 32 (bymuseum)
Camping
City-Camping
Gartenfelder Str. 1
13599 Berlin
Tel. 030 / 33 50 36 33
Campingplatz Gatow
Kladower Damm 207 - 213
14089 Berlin
Tel. 030 / 365 43 40
Campingplatz Kladow
Krampnitzer Weg 111 - 117
14089 Berlin
Tel. 030 / 365 27 97