Fjernsynsfabrikken i Obserschönweide

I den sydøstligste ende af Berlin ligger bydelen Schönweide. Delt af Spree i Nieder- og Oberschönweide. I slutningen af 1800-tallet lå her blot et lille udflugtsrestaurant ned til Spree. Wilhelminenhof hed stedet. Berlin havde vokseværk og industrien flyttede i stor stil ud på landet. I løbet af få år havde Oberschönweide udviklet sig til en af Berlins vigtigste industri-områder.

AEGkabelwerkoberschonweide

AEG Kabelwerk i 1920. Elektropolis. Man forstår, hvorfra Fritz Lang blev inspireret til Metropolis (1928)


Den største indflytter var AEG Kabelwerk, som grundlagde sin elektronikindustri her. Efter 2. verdenskrig lå Oberschönweide i øst og blev DDRs største industriområde med mere end 30.000 mennesker, som arbejdede her.

Den sovjetiske militæradministration (SMAD) grundlagde "LAbor, Konstruktionsbüro und Versuchswerk Oberspress" (LKV) i 1945, som producerede elektrorør til de sovjetiske styrker. Det udviklede sig til Werk für Fernsehenelektronik (WF), som producerede DDR fjernsyn, radioer, sendestationer mv. WF blev centrum for forskning og udvikling af den østtyske elektronik-industri. Indtil 1989 arbejdede der alene i WF 9.500 mennesker. Koreanske Samsung overtog i 1993, men WF lukkede dørene i 2005.

I WF var der enthusiaster, som opbyggede et museum. Da WF lukkede havnede museets samling i en kælder, men nu er det åbnet i Industrisalon Schönweide.

Museet er på frivillig basis, og der er stor lyst til at fortælle om samlingen. Den vigtigste del af samlingen er produktionen af radiorør. Før computerchips og integrerede kredsløb brugte man radiorør til at forstærke elektriske signaler. Et radiorør består af en lufttom eller gasfyldt glaskolbe med indmad af stål, kobber og keramik. Med anoder og katoder kan strømretningen ændres. Radiorør var tidligere et helt afgørende element i elektronik.

I industrisalonen får man processen forklaret ved at følge de arbejdsborde, hvor rørerne blev produceret. Det var præcissionshåndarbejde udført primært af kvinder. Slutproduktet er smukt og kompliceret, men man bliver lidt overrasket over, hvor basal teknologien er.



Fjernsynets opfinder, Manfred von Ardenne, var fingernem gymnasieelev. Da han var 15 år, i 1923, udtog han patent på et tredobbelt radiorør til trådløs telegrafi. Han lavde dem selv og fik hjælp af en glaspuster. Manfred von Ardenne var et geni. Han sprang studentereksamen over og gik direkte til universitetet, som han forlod efter fire semester. Det var for simpelt for ham. Han blev autodidakt istedet. Efter 2. verdenskrig fik han sit eget institut i Dresden.

Der er stolthed om WF - og finder du en, der kan vise dig rundt, så kan der sagtens gå mere end time før du er ude igen. Det er ikke noget stort museum - snarere lidt værkstedsagtigt. Det hele fungerer og kunne man samle det gamle hold af damer, så kunne de gå igang igen. I DDR var produktionen ujævn, primært fordi man manglede råstoffer. Alene bygningen af en atom-bunker til DDR toppen krævede et helt års produktion af kobber. Det var ikke lette betingelser at producere radiorør under.

Som en del af samlingen er et selvbyg fjernsyn var en medarbejdere, et farvefjernsyn og helt unikt er der både en RIAS sender (Som amerikanerne brugte til at sende propaganda mod øst) og jammere, som russerne brugte til at spolere det for amerikanerne. Store og overraskende mekaniske sager. Et særligt klenodie er et orgel bygget med elektrorør. Et kæmpe orgel med kæmpehøjtalere.

ddr logoselektrologoler

Logoer fra elektronikindustrien i DDR. Længst til venstre WF - Werk für Fernsehelektronik


Der ligger stadig meget skrot rundt på arealerne og en kunstergruppe bruger det til at lave originale møbler og lamper. Det bliver også solgt i salonen.

Som en hilsen til gamle dage hedder hovedgaden i Oberschönweide i øvrigt Wilhelminenhofstrasse.

Rederiet Riedel har iøvrigt en søndagssejltur gennem Elektro-polis, som også indeholder en guidet tur i AEG produktionslandet.


Industrisalon Schöneweide e.V
Forum für Industrie-Technik-Kultur
Reinbeckstrasse 9
Oberschönweide, Berlin

Som altid - tjek åbningstider. Lettest at nå det med tog til Schönweide og derfra gå (15 min) eller tage en sporvogn (fx 27). Regn med ca 35-35 rejsetid fra Alexanderplatz. 


 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Lars-Martin Sørensen: Sidste nyt fra Berlin

Anmeldelse. Lars-Martin Sørensen har læst berlinkorrespondenternes reportager og artikler fra Berlin fra 1933 til 1940. Det har han skrevet om i borgen ”Sidste nyt fra Berlin”. Hovedspørgsmålet er: Hvordan skriver man om historiske begivenheder, mens de finder sted? Det var ikke let at skrive hjem fra en diktat [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Stralsund og Rügen - der næsten blev dansk

Stralsund. Den idylliske hansestad Stralsund er fredet i verdensklasse af UNESCO. Stralsund har spillet en rolle i Danmarkshistorien, da Valdemar Atterdag blev besejret her og måtte indgå "Stralsundfreden" i 1370 - og igen i 1429 gik det galt. Men tag nu fredeligt til Stralsund og nyd byen og øen Rügen i dag. Der er så [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Condé - skelettet af Alte Fritz's hest

Condé var Frederik den Stores hest. Hesten er nu død. Det skete allerede i 1804, men du kan stadig møde hestens skelet på det Veterinære Institut på Freies Universitet i Berlin.

Teknik- og videnskabsmuseerLæs mere
Futurium – I diskussion med fremtiden

Almindeligvis handler udstillinger og museer om nutiden og fortiden. Men Futurium i Berlin handler om fremtiden: Hvordan ønsker vi at leve? Det er ikke givet, hvordan vores fremtid bliver. Metrologerne ved ikke engang hvordan vejret bliver om en uge, og selvom Finansministeriet har regnet 10 år frem med alt andet lige – så  [ ... ]

Usædvanlige museer - lad dig overraskeLæs mere
Peter Møller Hansen: Troskab

Anmeldelse. I 2. verdenskrig meldte tusindvis af danskere sig frivilligt til tysk tjeneste. Ellef Henry Rasmussen var 17 år og blandt de første danskere, som blev en del af Waffen-SS. Han gjorde hele krigen med som SS soldat og officer på østfronten. Ellef Henry Rasmussen har fortalt sin historie til historikeren Pete [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Daniel Kehlmann: Du skulle være gået

Anmeldelse. Den tyske forfatter Daniel Kehlmann har skrevet fantastiske bøger som ”Opmålingen af verden” og ”Tyll”. Den lille roman ”Du skulle være gået” viser Kehlmann sig i en eksperimenterede genre med et pust af gys og uhygge.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
TV-2 om Berlin

Det danske band TV-2 har også skrevet en sang om Berlin. Steffen Brandt har skrevet har skrevet sangen, hvor Gasthaus Stöberhai indgår. Jeg ikke kunnet identificere nogen Gasthaus Stöberhai i Berlin. Men der ligger et i Harzen.

StemningerLæs mere