Kunsthaus Dahlem har siden 2015 løbende haft udstillinger af efterkrigstidens moderne kunst fra både Østtyskland og Vesttyskland. Udstillingerne er skiftende. Huset rummer også en skulpturhave med skulpturer af Bernhard Heiliger, som går for at være en af Tysklands vigtigste kunstnere siden 1945. Heiliger døde i 1995, og nu står hans skulpturer til fri afbenydelse af museets gæster.
Huset ligger på kanten til Berlins grønne lunge: Grünewald. Udover de skiftende udstillinger er der en udstilling om bygningens historie, der ikke koster noget.
Udstillingerne har især kunst fra 1945 til 1961. Altså fra krigsafslutningen til muren. En begivenhedsrig periode med kapitulation, stunde 0, besættelse, øst-vest konflikt, blokaden af Berlin, luftbroen og grundlæggelsen af to tyske stater.
Det gav ilt til kunsten og i Vestberlin arbejdede man med abstrakt kunst, mens man i Østberlin arbejdede med den socialistiske realisme. Der er guidede ture – og så må du huske at besøge Brückemuseet som ligger lige ved siden af - eller gå gennem skoven til Jagdschloss Grünewald, der har en stor udstilling af Cranach malerier.
Nazikunsterens højborg
Huset er ikke hvilket som helst hus. Før 1945 var det statsatalier for billedhuggeren Arno Breker. Arno Breker var kunstneren, som sørgede for skulpturel udsmykning for Albert Speer. Sammen med kunstneren Josef Thorak var han en af det tredje riges vigtigste kunstnere. Bombardementerne gjorde det umuligt at arbejde der under krigen for det stor glastag gik i stykker, så der var for mange glasskår. I stedet arbejdede han på godset Schloss Jäckelsbruch, som han fik af Adolf Hitler i 40 års fødselsdagsgave.
Arno Beker havde gode forbindelser til partitoppen og i 1941 blev han vicepræsident for Reichskammer der bildenden Künste. Han fik endda stillet en hel skulptor ”fabrik” til rådighed: Steinbildhauerwerkstätten Arno Breker GmbH i Wriezen i Brandenburg. Her skulle alle hans designs blive til virkelighed. Hans fokus var især den nye Reichshovedstad Germania, som Adolf Hitler og Albert Speer enthusiastisk planlagde.
De to, Adolf og Albert, var ikke så bekymret over bombningerne i centrum af Berlin, for der skulle jo ryddes alligevel til Germania. I deres optik gjorde de allierede bombefly blot en del af deres arbejde. Efter krigen fortsatte Arno Bekers kunstneriske karriere og han døde først i 1991 i Düsseldorf. Læs mere om Arno Beker her.
Efter 1945 har kunstnere arbejdet her og haft ophold her i perioder indtil til det blev til Kunsthaus Dahlem.
KUNSTHAUS DAHLEM
KÄUZCHENSTEIG 8
14195 BERLIN-DAHLEM