Dybt under skovene nord for Berlin ligger Honeckers atomskjul. Atombunkeren blev bygget mellem 1978 til 1983, da den kolde krig kørte på de høje nagler. I tilfælde af angreb skulle det det nationale sikkerhedsråd søge dækning her for at lede de østtyske styrker. I dag er bunkeren forseglet og ikke tilgængelig.
Bunkeren, der bærer det charmerende navn Bunker 5001 - er blevet et historisk sted. Især fordi gulvene i den tre etager dybe bunker er ophængt i støddæmpende kabler for at dæmpe bevægelser i jorden fra atomnedslag. Bunkeren var midlertidigt åbent for besøg indtil 2008.
Desværre betød tyverier at vandsystemerne brød sammen og i flere år stod der vand i bunden af bunkeren - det gav skimmelsvamp og gjorde bunkeren skadelig at være i. Derfor blev bunkeren forseglet i slutningen af 2008 med flere meter beton.
Den er der stadig under jorden. Hvis nogen engang har råd og lyst bliver den måske til museum. Men ikke nu.
Selvom de vestlige magter kendte til bunkeren var det først ved murens fald, at det blev klart for vesten, hvad formålet med bunkeren havde været.
Der er mere om bunkeren på hjemmesiden http://www.bunker5001.com/
Bunkeren ligger ved landsbyen Prenden 40 km nord for Berlin. Men efter forseglingen er det næsten ikke umagen værd. Følg med på hjemmesiden. Lige pludselig er den måske åben igen.