Børn 7 til 12 år

Skolebørn er sjove at have med på storbyferien. De større børn begynder at forstå verden omkring sig. Der kan være masser af spørgsmål. De gider at gå med, hvis du kan fortælle om det I ser. Og måske kan man pludselig bruge tysk eller engelsk fra skolen til noget. Og alle gider at komme på Rittersportmuseum.

  • Alice für Kinder er et museum for børn. Opkaldt efter Alice i eventyrland. Alice er en pige, som frygtløs og nysgerrigt går i gennem en fantastisk verden, selvom det hele er på hovedet. Det børn oplever i Alice museet er også en smule tosset og ihvertfald spændende.

  • Tag på dykkertur uden at blive våd. I Aquadom & Sealife i Berlin Mitte mødes du ansigt til ansigt med alt fra rejer til hajer. En del af udstillingen er et kæmpemæssigt akvarium, som man kører igennem med i en elevator.

  • Er du vild med at være på stranden, spille vollyball, drinks af høje glas, så er et besøg på Beach Zone måske noget for dig. Beach Zone er en indendørs strand på 800 kvm2 med liggestole, strandbar, palmer, sauna og storskærm. For os kystnære danskere virker det ganske besynderligt og glem ikke Berlins mange sø-strand muligheder. Men med Beach Zone er det hele året rundt. Am Berl 21, 13051 Berlin, http://www.beach-zone.de/

  • Berlin Dungeon er en del af en international kæde af forlystelser, der laver "Dungeons" i en række storbyer. En dungeon en hule eller grotte, og i grotten kan man på nært hold opleve gyselige historier fra Berlins historie. Der er involveret special-effects og skuespillere. 

  • Sæt dagen af. Berlin Zoo midt i byen er en af verdens bedste zoologiske haver. Her er bare flere elefanter, orangutanger, løver, bjørne og sommerfugle end andre zoologiske haver i Europa. Sorry to say - men i sammenligning bliver danske Zoo's alle som en til provinszoo's, hvor man ærlig talt bliver bekymret over dyrevelfærden. Den er sikkert god nok i Danmark - det bliver bare en tand mere lækkert og indbydende i Berlin.

  • Brænder det? - så ring 112. Det gælder også i Berlin. Synes du bare brand og brændvæsen er spændende så har Berlin naturligvis et brandværns museum du kan besøge.

  • Det tyske chokolade firma Rittersport inviterer på en lille og stærkt populær chokoladeoplevelse midt i Berlin. I Rittersports Chokoworld i Französische Strasse kan du komponere din helt egen Rittersport eller købe enhver tænkelig variant. 

  • Det Berlinske Galleri - Landdelsmuseet for Moderne Kunst, Fotografi og arkitektur er en af de yngste og mest eksperimenterende museer i Berlin. Det åbnede i 2004 i Alte Jakobsstrasse i Kreuzberg i en gammel glaslagerhal med 11 meter til loftet. Du kan sagtens bruge en god time eller to her. Tag børnene med om onsdagen.

  • Dukketeater museet er for både børn og voksne. Her fortælles dukketeaterets historie og der er forskellige dukketyper. De forskellige dukker: håndukker, marionetter, skyggefigurer med videre har deres egen historie. Du kan selv prøve at være dukkefører. Der bliver naturligvis også spillet dukketeater - på tysk.

  • Kan du ikke få nok af dyr? Har du slidt fødderne op i byens 2 store zoologiske haver men er sulten efter mere? Så glæd dig, der er flere dyrehaver at besøge omkring Berlin for både børn og voksne. Alene i delstaten Brandenburg, som omslutter Berlin, er der mindst 18 dyreparker. De er ikke verdensattraktioner alle sammen, men de fleste er gode nok til en eftermiddag med ungerne. Se listen nedenfor.

  • Berlin mangler et godt Tivoli. Luna-park henstår som spøgelsesby og i løbet kommer omrejsende tivolier forbi. I kanten af Berlin – vest for Spandau i landsbyen Elstal er der nu et lille tivoli: Karls Erlebnis-Dorf Elstal.

  • Kan man nedfryse sin egen skygge? I Potsdam inviterer videnskabsmuset Extavium børn ned til de allermindste og barnlige sjæle til at lege med naturvidenskaben. Det er en ”machmit” udstilling, så der må ses og røres og trykkes og rykkes og blandes og løftes. Leg og børnesind er vejen til videnskab. Som Einstein citeres for, så er videnskab ren børneleg i sammenligning med børneleg.

  • Illuseum er et ”museum” for alle, der er fascineret af snyd, bidrag, trylleri eller kort sagt: Illusioner. Museet gør sit yderste for at snyde dine sanser, og for øjnene af dig bliver dine venner enten større eller mindre – eller du kan tage en tur i ”alting på hovedet rummet”. Der er også små hjernevriddere, hvor kun du med din krøllede hjerne og fantasi kan finde en løsning…eller opgive.

  • I Berlin går Helmut Glantz og hans kone så meget op i katte, at deres treværelses lejlighed i dag fungerer som et veritabelt kattemuseum. Her er kattefigurer, bøger og krassebrædder i store mængder. Der er fx mere end 1.000 porcelænsfigurer med katte.

  • Indendørs Legoland på Potsdamer Platz. Hvis vejret er helt af h’ til – og ungerne bare skriger på motion. 
  • LittleBigCity er en 3D model by af Berlin. Udstillingen tager dig med gennem Berlins historie fra den lille landsby, over middelalderen til den industrielle revolution, gennem krige, DDR og det moderne Berlin. 

  • Boris Becker, Angela Merkel - hos Madame Tussaud med de mange voksfigurer kan du nu besøge på en udstilling i Berlin midt på Unter den Linden. Hitler er muligvis udstillet til stor fortrydelse for nogen. Han er en del af Berlins historie - siger andre. 

  • Magi, mystik og overtro er temaet på Magicum, Berlins magiske museum. Museet giver en interaktiv indføring i mystiske begreber som astrologi, tarokkort og overtro. Hvad er hekse? Kan man lave guld med alkymi? Og er man tryllekunstner får man måske et par nye tricks med hjem i ærmet.

  • Modellerne skulle egentlig bare have været et projekt for arbejdsløse - men det greb om sig og i dag er bygget 50 modeller af kendte Berlin bygninger. Besøg modelpark Berlin-Brandenburg.

  • Det begyndte med små have-trampoliner og nu har det udviklet sig til store hoppe-centre. Trænger du til at hoppe, så besøg en af Berlins hoppepaladser. Trampolin-hopperiet har udviklet sig til en mængde discipliner, der ihvertfald er nyt for berlin-guide.dk.Det er nok mest for store børn i alle aldre, som er i nogenlunde god form og har mod i behold til at bryde en af verdens hårdeste love: Tyngdeloven.Det er populært, der hoppes til både boldspil og disko. Så book tid.

  • Berlins første ludotek med butike og cafe. Brædtspil, kortspil, strategispil - Spil mere end 600 spil for børn i alderen 0 - 100 år. Spil i ludoteket eller lån eller køb dem med hjem.

  • Trænger du til en dukkert på en varm sommerdag.  Smut om på Prinzenstrasse 113 i Kreuzberg. Det er udendørs - så en kold vinterdag er det nok ikke så rart.
  • Berlin er en fantastisk by at holde ferie i med ungerne. Det er ikke almindeligt, at der er hele to zoologiske haver at besøge. Men sådan er det i Berlin.

  • Berlin er en grøn by. Masser af parker, vand, frisk luft og et par store skove tæt op ad millionbyen - og så er byen fuld af interessante skraldespande og efterladenskaber. Mange dyr finder derfor Berlin og storbylivet næsten lige så attraktivt som de mennesker, der bor i Berlin.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Bosshoss: Rock am Grill

Anmeldelse. Jeg er fan af Berlins bedste Countryband: The Bosshoss. De har skabt deres egen unikke sound og spiller lige godt i berlinske klubber, til Helene Fischer Shows og på Rock am Ring. Men som overraskelse har de hårde cowboys fra Kreuzberg tilsyneladende taget grillhandsken op og lavet en kogebog om Badass BBQ. I butikkerne kan  [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Condé - skelettet af Alte Fritz's hest og andre be...

Condé var Frederik den Stores hest. Hesten er nu død. Det skete allerede i 1804, men du kan stadig møde hestens skelet på det Veterinære Institut på Freies Universitet i Berlin.

Usædvanlige museer - lad dig overraskeLæs mere
Lars-Martin Sørensen: Sidste nyt fra Berlin

Anmeldelse. Lars-Martin Sørensen har læst berlinkorrespondenternes reportager og artikler fra Berlin fra 1933 til 1940. Det har han skrevet om i borgen ”Sidste nyt fra Berlin”. Hovedspørgsmålet er: Hvordan skriver man om historiske begivenheder, mens de finder sted? Det var ikke let at skrive hjem fra en diktat [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Jesper Clemmensen: Afhopperne

Anmeldelse. Søndag den 24. juli 1960 hoppede Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og to små drenge over rælingen på den østtyske færge "Seebad Ahlbeck" og ned i vandet i Gedser Havn, hvorfra de blev reddet i land. Dagen efter gjorde familiens gode venner dem kunststykket efter og sluttede årtiers unde [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Interaktivt kort med tyske miljøzoner

Der kommer hele tiden miljøzoner til i Tyskland. På kortet nedenfor kan du se, om du skal igennem en by med miljøzone.

Miljøzonen i Berlin - kun for grønne bilerLæs mere
Geoiden - Den tunge kartoffel i Potsdam

I Potsdam ligger den tyske geoforskningsenhed Helmholtz-Zentrum også kaldet Deutsches GeoForschungsZentrum GFZ. Her opmåler man og studerer jordens overflade via satelitter. Her er de kommet frem til at jorden hverken er flad eller rund: Den er kartoffelformet.

Potsdam Guide - besøg kongerne og kejsernes by Læs mere
1961: Peter Leibing: Springet ind i friheden1961: Peter Leibing: Springet ind i friheden

Hans Conrad Schumann (1942 - 1998) blev verdensberømt for at stikke af fra DDR, da han sprang over pigtråden mellem øst og vest.

Billeder fra BerlinLæs mere