Rudi-Dutschke-Straße er en stump gade i Kreuzberg, der forløber som en forlængelse af Oranienstrasse ind til Friedrichsstrasse, hvorefter den så hedder Kochstrasse. Den blev opkaldt efter den afdøde studenteroprører Rudi Dutschke i 2008.
Attentatet på Rudi Dutschke
Rudi Dutschke var tysk marxistisk sociolog og politisk aktivist. Han stod i spidsen for studenterbevægelsen i 1960’erne i Vestberlin og i Vesttyskland. Tilbage i 1968 havde studenteroprøret blandt andet handler om kampen mod Springer-koncernen. Det store bladhus, som havde bygget sit hovedkvarter ret op og ned ad muren som en provokation mod kommunisterne, og Springer var af en af de få koncerner, som havde mod til at placere deres hovedkvarter i Berlin.
Dutschke blev skudt uden for sit hjem på Kurfürstendam 140 den 11. april 1968. Tossen, der skød hed Joseph Bachman. Bachman ramte Rudi to gange i hovedet og en gang i skulderen, mens han råbte: „Du dreckiges Kommunistenschwein!“. Rudi var døden nær, men overlevede 11 år mere.Joseph Bachman fik, fik syv års fængsel og tog sit eget liv i 1970. Han var blandt andet inspireret af mordet på Martin Luther King i USA – og havde haft lidt skydetræning med neo-nazister tilbage i 1961.
I dag hænger der en mindeplade på hjørnet af Kurfürstendam og Joachim-Friedrich Straße om attentatet.
Studenteroprørerne gav Springer koncernen skylden for attentatet og bladhuset og dets distributører blev blokeret, hvilket førte til gadekampe overalt i Tyskland.
Rudi Dutschke søgte først til Cambridge i England for at fortsætte sine studier. Briterne var ikke meget for at huse en radikal studenter-oprører, og Rudi Dutschke blev allerede i 1971 bortvist af den britiske regering som en ”undesirable alien”. Derefter tog han til Aarhus og bosatte sig der.
Professor Johannes Sløk skaffede ham en stilling, så han kunne blive i Danmark. Dutschke fortsatte med at være politisk aktiv dels i kampagnen mod A-kraft for den grønne bevægelse og dels samarbejdede han med dissidenterne i Østeuropa. Mennesker som Robert Havemann, Wolf Biermann, Milan Horáček, Adam Michnik.
Rudi Dutschke døde i Aarhus juleaften i 1979, hvor han fik et epileptisk anfald og druknede i sit badekar. Anfaldet var en følge af skader han fik ved skudattentatet.
Kampen om navnet
30 år senere besluttede byrådet i Kreuzberg, efter megen palaver, at omdøbe et lille stykke af vejen foran Springer-koncernen til ”Rudi-Dutschke”-strasse. Springer er fortsat den onde drøm for venstrefløjen i Berlin. Lidt som da Københavns Kommune kaldte vejen, hvor KL (Kommunernes Landsforening) for Weidekampsgade efter den københavnske borgmester, som ikke ville være medlem af KL.
I Berlin var det først bladet TAZ, der startede en kampagne for omdøbning af navnet, og byrådet tilsluttede sig. De måtte dog trække sig, da naboerne – herunder Springer koncernen klagede. Det konservative CDU begyndte at samle stemmer til en folkeafstemning mod det nye navn, men det endte med en folkeafstemning for det nye navn. Der efter endnu en tur gennem retssystemet og så blev skiltningen ændret.
Rudi-Dutschke-Straße
Hvis du alligevel bevæger dig hen til Rudi-Dutschke-Strasse er en del at lægge mærke til:
Den store pik
Relieffet "Friede sei mit Dir" eller "Fred være med dig" på facaden af den gamle TAZ redaktionsbygningen af billedkunstneren Peter Lenk. Relieffet er en karikatur af den gamle chefredaktør på Bild-Zeitung, Kai Diekmann, med en 5 etagers høj penis. I folkemunde er relieffet blevet til ”Der Pimmel über Berlin” eller "The cock of Berlin". Højt oppe sidder en karaktur af Springerforlagets ejer, Friede Springer, og spiller den af som slangetæmmer.
Inspirationen til relieffet kom fra artikler af journalisten Gerhard Henschel i 2002, som i artikelserien "Sex-Schock! Penis kaputt?" hævdede, at Diekmann, eller måske Dickman?, havde fået en penisforlængende operation. Diekmann lage sag an for æreskrænkelse, men dommeren afviste med den begrundelse, at Diekmann jo selv ernærede sig ved at hænge andre folk ud i medierne, og derfor måtte netop Diekmann nøjes med lidt mindre beskyttelse end andre.
Enhedens fædre
Axel-Springer-Passage og Axel Springer højhuset. I sig selv vanskeligt at overse. I den sydøstlige del af passagen står et mindesmærke af kunstneren Serge Mangin, som hedder ” Väter der Einheit – enhedens fædre. Det består af buster af Gorbatjov, Helmut Kohl og George Bush, som var lederne af hhv. Sovjetunionen, Vesttyskland og USA, da Tysklands enhed blev besluttet. Det var storpolitik, og i det spil var DDR ikke en aktør.
Ullsteins Ugle.
Ved siden af enhedens fædre er en Ugle, som henviser til det hedengangne Ullstein Verlag, som boede her før krigen. I det hele taget var her, at Berlins store avisredaktioner holdt til i Weimar-republikken.Berliner Zeitungsviertel.
Den forsvundne kirke
Læg også mærke til mindesmærket af brosten i jorden, som viser omridset af Jerusalemskirken, som forsvandt i bomberegnen i 2. verdenskrig. Der er en lille info-tavle om kirken, og lidt mod syd på hjørnet af Lindenstraße / Markgrafenstraße ligger den nye kirke.
Og – så er der lige om hjørnet op ad Friedrichsstrasse, hvor du finder Checkpoint Charlie og flere museer.
-