Clärchens Ballhaus - når du trænger til swing og dans

Clärchens Ballhaus er et skønt dansested i Auguststrasse 24/25 i det tidligere østberlin. Clärchens Ballhaus er kerneberlin, så det knager. Ikke mange steder har overlevet nazisterne, 2. verdenskrig og DDR - men det har Clärchens Ballhaus i det store og hele. Her emmer dansesved, knirkende gulve, fnisende piger og drenge med spytkrølle. Og der danses stadigvæk på livet løs i Clärchens Ballhaus. Og så må du ikke overse spejlsalen.

dansehuset 

I 1913 åbnede Fritz Bühler dansehallen "Bühlers Ballhaus", men Bühler selv blev dræbt i første verdenskrig og hans kone Clara overtog forretningen. Deraf navnet Clärchens Ballhaus. Har du læst den store Berlin roman fra 1929 "Berlin Alexanderplatz" af Alfred Döblin ved du, at romanfiguren Franz Biberkopf og hans ven Meck kom her forbi. Den tyske tegner Heinrich Zille havde stamplads her. Hans billeder og fotografier kan du se på Zille museum i Propststraße 11 i Nikolaiviertel. Det flotte navnetræk er tegnet af ingen ringere end den tyske ekspressionistiske maler Otto Dix i 1931. Nazisterne forbød iøvrigt Otto Dix.

Indtil 1940 var der to danse haller. Mens pøblen dansede til tidens populære toner i stueetagen fortrak selskaber og nådigfrøkener til den mere aristokratiske og stilfulde spejlsal på første salen. I kælderen var der bowling. Forhuset blev bombet under krigen, og idag er der en dejlig forhave til dansehuset med træer og bænke og pizza servering til de trængende dansere.



I 40 år stod dansesalen hen som lagerrum. Men nu er festen igen igang. Clärchens Ballhaus fortsætter nærmest uberørt og velpatineret i samme rille med at arrangere levende musik. Huset knirker lidt mere, men bortset fra tøjstilen og musikken kunne du lige så godt være til bal i 1930'ernes eller 1940'ernes Berlin. Knirk. Opa Günther er nok Berlins ældste garderobefar. Han er over 80 år. Musiken kan være meget forskellig. Marily Manson har været DJ. Følg med i programmet. Her latinaftener, swingaftener, tangoaftener.

I 2005 åbnede ejerne spejlsalen på 2.sal for første gang siden 2. verdenskrig. Her bliver der holdt fester, konserter og særlige events. Med mellemrum holdes regulære arrangementer, hvor det er med at booke i god tid. Det kan være sigøjnerrestauranten med live musik a la Django Reinhardt, som åbnes en gang om måneden.  Det kan være pasta operaen, som er lækker italiensk mad og arier af Mozart, Verdi og Rossini med akompagnement af klaver. Eller det kan være søndagskoncerterne med klassisk musik og et køligt glas vin. Det hele foregår i spejlsalen. Tom Cruise har iøvrigt indspillet scener i Stauffenberg filmen i spejlsalen.

Fint sted for voksne, der vil ud og svinge træbenet.

Tjek http://www.ballhaus.de 


Clärchens Ballhaus
Auguststraße 24
10117 Berlin - Mitte


Iøvrigt i nærheden:

Zille museum, Propststrasse 11 i Nikolaiviertel, Mitte. 

Vis stort kort

 



Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Inspiration fra berlin-guides læsere

Informationen og inspirationen på berlin-guide.dk kommer mest fra berlin-guide.dk selv. Men heldigvis har læserne også masser af historier. I forbindelse med lanceringen af Tove Fleischers bog: ”Kærlighed i Kommunismens tid” blev læserne inviteret til at skrive om deres bedste oplevelse i Berlin. To var hel [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Manuella Blisse: Das Isst Berlin

Anmeldelse. Manuella Blisse har sammen med Rose Marie Donhauser (fotos) og Uwe Lehman skrevet kogebogen Das Isst Berlin – Kogebogen for den tyske hovedstad – der dickes B.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Bo Morell: BERLIN – med andre øjne

Anmeldelse. Der er heldigvis masser af guidebøger om Berlin at vælge imellem. Og nu er der kommet en mere til samlingen. Bo Morell har skrevet BERLIN – med andre øjne. 232 fuldfede sider om kringelkrogene i Berlin. Bo har øjnene med sig, og har masser at fortælle om.

GuidebøgerLæs mere
Hansen & Wegener: Berlin og den kolde krig - set m...

Anmeldelse. Peer Henrik Hansen & Thomas Wegener Friis har skrevet bogen "Berlin og den kolde krig - set med danske øjne". Berlin var centrum i den kolde krig og mange danskere oplevede Berlin i de år. Hansen & Friis har indsamlet øjenvidneskildringer og privatfotos som giver en ny vinkel på den kolde krig. Prorekto [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Kegler og Bowling i Berlin

Kegling minder om Bowling: Man skal forsøge at vælte kegler ved at trille en kugle. Det er et simpelt spil og mon ikke det er næsten lige så gammelt som kontrollen over ilden. Når først der var gang i bålet og jagtbyttet spist har det været tid til spas: Vælte pinde med sten har man kunne lege [ ... ]

Sportsklubber i BerlinLæs mere
1885: Anton von Werner: Kejserkroningen1885: Anton von Werner: Kejserkroningen

Kejserkroningen i Paris 18. Januar 1871 i Versailles ved Paris blev fødselsdagen for det andet tyske rige. Billedet med kejseren der lader sig krone mens Bismarck stolt ser til er vidt berømt i Tyskland.

Billeder fra BerlinLæs mere
Gedenkstätte Köpenicker Blutwoche

I 1933 gik SA amok på politiske modstandere i Berlin. De politiske modstandere blev torteret og slået ihjel. SA – nazisternes Stormtropper – var ansvarlig for sikkerheden ved nazisternes politiske møder, men SA gik ikke afvejen for slagsmål i gaderne. Fra januar 1933 blev SA en politi-enhed, som kunne arrestere  [ ... ]

Det tredje rigeLæs mere