Berlin byder på mange gratis glæder, så der er ingen undskyldning for ikke at komme afsted. Faktisk kan det nemt blive billigere at tage et par dage i Berlin med gratis glæder, end det vil være at blive hjemme. Indkøb i Lidl, frokost med Currywurst, en Dörner til aftensmad i Kreuzberg. Altså, afsted, og køb billet og overnatning i god tid, så det bliver rigtigt billigt.
Free-guide Berlin og Gratis in Berlin er to gode hjemmesider for den, der vil til Berlin - uden at have så mange penge. Her finder du koncerter, udstillinger og rundvisninger, som er helt gratis. Der er flere af de store museer, som har en gratis dag eller et gratis tidspunkt. Hold øje med hjemmesiderne. Husk dit studiekort, hvis du har et. Der kan være mange penge at spare. På youtube videoen fine billeder fra en happening ved Brandenburger Tor. Her blev der uddelt en gratis krammer. Det gør glad.
Kultur
Er du kunstinteresseret, så er gallerierne som regel gratis. Der er rigtig mange gratis seværdigheder, så du går ikke fallit: Brandenburger Tor, Checkpoint Charlie, Eastside Gallery, Monumentet for de myrdede jøder, Treptow park. Brug berlin-guide.dk til at lægge den rigtige plan.
Shopping
Kan du holde pungen i lommen koster det ikke noget at ose og drømme. Du kan lige så godt gå og drømme i de dyreste og fineste butikker. Du har alligevel ikke råd til at købe alverden der, så der ikke grund til at spare, når du bare skal drømme. De dyre butikker ligger i Charlottenburg på Tauentzienstrasse og Kurfürstendam - og på Friedrichstrasse i Mitte. Vær stor i slaget og se på Rolex ure for over 100.000 Euro. Endelig er der et stort udvalg af genbrugsbutikker og loppemarkeder. Men pas på - også her kan priserne for gammelt ragelse være astronomiske.
Seværdigheder
Strejfer du om uden en krone på lommen kan du ligeså godt strejfe nogle interessante steder - og Unter den Linden mellem Brandenburger Tor over Schlossbrücke til Dom er bestemt en slentretur værd. Det koster ikke en øre at beundre Schinkels flotte arkitktur og monumenterne undervejs. Besøget ved monumentet for de myrdede jøder eller det sovjetiske krigsmindesmærke er ligeledes gratis. I det hele taget er der mange historiske mindesmærker rundt om i Berlin, som er gratis at besøge. De fleste lokalhistoriske museer er også gratis.
Afslapning
Skal du hvile din ben har Berlin masser af parker, der er fulde af liv. I nogen af dem er det ovenikøbet tilladt at grille, så har du en engangsgrill og en pølse kan det være en hyggelig måde at være i parken på. Det er er meget populært om sommeren. Trænger du til endnu mere hvile er der kirkegårdene.
Teater
Vil du i teater eller til koncert er klassikeren at møde op i teateret et par timer før forestillingen og prøve at være heldig. Vil du styre dit held lidt mere HeckTicket have billige billetter. Du kan også købe dem kontant i Kulturkiosk ved Berlin Carré overfor U+S Bahn Alexanderplatz eller ved Gedächtniskirche Hardenbergstr. 29d, 10623 Berlin (Charlottenburg). Men altså kun mod kontant. Ring og hør om tilbudene fra kl. 14 hver dag på 030 / 230 99 30.
Transport i Berlin
Du er jo nødt til at kunne komme rundt i Berlin. Det billigste er jo at blive i det samme kvarter hele dagen i stedet for at rejse rundt på kryds og tværs af hele Berlin. Det sparer også tid. Skal du rundt og vil du ind på alle museerne er Berlin Welcome Card et godt bud. Det sælges for 2, 3 eller 5 dage i forskellige varianter. Der er transport og rabatter på en lang række seværdigheder inkluderet i prisen. Er du en meget aktiv turist, så er der value for money her. Tjek priserne på offentlig transport.
Transport til Berlin
Bestil din rejse til Berlin i god tid. Nogle rejsebureauer har ind imellem fantastiske tilbud. Der er billig billetter til toget for de hurtigste og har DSB udsolgt har DB måske nogen tilbage. Fly kan være billigt, især fra København, hvis du køber 2-3 måneder før - også billigere end bussen. Bil er billig, især fra Jylland og Fyn, hvis du har en og I kan fylde den op. Alternativt - tag på tommelfingeren til Berlin.
Mad
En currywurst og en döner kebab er måske ikke jordens sundeste mad, men det mætter. For 2-3 euro kommer du ganske langt. Lidl er ligesom i Danmark et billigt sted at hente fødevarer - og købe is til hele familien.
Overnatning
Camping og pensioner er typisk det billigste, men også mange hoteller har ret lave priser. Er I flere kan det måske betale sig at leje en hel lejlighed.