Maleri -Public Domain.
Jan Vermeer arbejdede i Delft fra 1662 til 1665, hvor han malede ”Pige med perlekæde”. Maleriet er en af kronjuvelerne i Gemäldemuseums samlinger. Maleriet viser en ung hollandsk pige i en gul kjole med pelskant. Hun står ved et vindue og holder i sin perlekæde. Det er kun 56 x 47 centimeter stort.
Det er et meget Vermeersk billede med de sarte gule farver i både pigens kjole og i gardinet. Sart, lyst og udtryksfuldt med det bløde lys fra vinduet. Vermeer kunne lide at idealisere og male hollandske kvinder. Pigen med perlekæden er fanget i det øjeblik, hvor hun er færdig med morgenens toilette og nu afslutter med at lukke perlekæden. En lille rutine, hvor hun lidt fraværende eller tænksomt stirrer ud mod morgenlyset. Hvad vil dagen bringe? På bordet ligger stadig hendes børste og en børste.
Pigen er i en velhavende familie. Det lille spejl til venstre for vinduet har en mørk, ibenholt ramme. En stor del af billedet er egentlig bare den hvide væg, som fungerer som en slags scene - men selv der er der arbejdet omhyggeligt med strukturen. Forskere har haft maleriet under mikroskopet, hvor man kan se, hvordan Vermeer har arbejdet i lag på lag for at få en naturlighed frem i maleriet. Realismen i malerierne giver historikere et unik indblik i livet og dagliglivet på den tid.
Der er dem, der fortolker, at maleriet er en kritik af unge velhavende kvinder, som har så rigeligt med ledig tid til at lave småting. Som at falde i staver over sin perlekæde. Det er nok at stramme den, fortolkningen, altså, ikke kæden. Men der er måske noget med dyder og laster i maleriet? Pudderkvasten, perlekæden og de fine klæder er måske udtryk for det ædle i pigen, men måske er hun lige en tand for tilfreds med sig selv, for hovmodig?, hvor beskedenhed ellers var en dyd man kunne forvente? Nå – du må selv tolke med, når du står over for pigen på Gemälde.
Jan Vermeer
Johannes Vermeer også kendt som Jan Vermeer og Joannis ver Meer Johan Vermeer og Joannis van der Meer levede fra 31. oktober 1632 - 15. december 1675. Han var en nederlandsk kunstmaler, der regnes som en af den nordeuropæiske baroks mest talentfulde malere. Han var aktiv i den Den hollandske guldalder, hvor landet var inde i en periode af uset politisk, økonomisk og kulturel storhed.
Det ser ud til, at han aldrig var særlig velstående, måske fordi han malede så få malerier, og han efterlod sig gæld. Han fik 12 børn, skulle passe et værtshus samtidig, han havde ingen elever og det meste af det han malede, blev købt hans mæcen i Delft, Pieter Claez van Ruijven. Vermeer var respekteret lokalt, men nåede ikke ud til et videre marked. Han forblev næsten ukendt. Berømmelsen er steget de efterfølgende 400 år.
12 børn, værtshusholder og 35 malerier i verdensklasse – og manden blev kun lige 43 år. Det er da meget godt. Andre når kun lige frem til værtshuset.
Kun 35 malerier er med sikkerhed malet af Johannes Vermeer. Vermeers malerier er i dag udstillet på bl.a. Rijksmuseum i Amsterdam; Mauritshuis i Den Haag; Kunsthistorisches Museum i Wien; Städelsches Kunstinstitut i Frankfurt og Gemäldegalerie i Dresden. Og på Gemälde i Berlin hænger altså Pige med perlekæde. Du finder ikke malerier af Jan Vermeer i Danmark – og gør du, så er din lykke gjort.
Vermeer begyndte med historiske motiver, men vendte sig mod genrebilledet. Han specialiserede sig i interiørscener fra middelklassens liv og var en moderat fremgangsrig provinsiel genremaler.
Han har fx malet Mælkepigen (1658) som viser køkkenpige, der er i færd med at hælde mælk fra en kande til et fad. Et simpelt billede, men tidens tjenestefolk blev oftest afbilledet som dovne eller liderlige i tidens nederlandske malerier. Men her er det yppigt mælk.
Mælkepigen ejer ingen af disse amoralske egenskaber. Derimod er hun både påpasselig og arbejdsom.
Et eksempel til efterfølgelse. Mælkepigen – eller køkkenpigen – regnes for en af Vermeers bedste malerier og hænger på Rijksmuseum i Amsterdam.
Vermeers mest kendte maleri er Pigen med perleøreringen (1665), som især nåede berømmelse efter en stor udstilling i Amsterdam i 1995 og efter følgende både en bog og en film om hende. Hun er også blev kendt som Nordens Mona Lisa.
Motivet er hovedet og overkroppen af en ung pige set tæt på og fra siden. Hun kigger på beskueren over skulderen. En perle i centrum giver navn til maleriet, som dog også kendes som Pigen med turban.
Hvor pigen med perlekæden og malkepigen står i et enteriør, så er baggrunden for pigen med perleøreringen sort. Måske det i virkeligheden er halvfærdigt? Men vellykket er det ihvertfald. Det er jo paradoksalt nok en del af malerkunstens magi, at maleren også skal vide, hvor når han skal stoppe med at male. Hvornår er maleriet færdigt?
Success for pigen med perleøreringen har nok medvirket til større interesse for Pigen med perlekæden i Berlin. En slags kædereaktion.
Pigens vej til Gemäldemuseum
Pigen med perlekæden har været langt omkring, siden malingen tørrede på Jan Vermeers staffeli. Hæng lige på her.
Maleriet blev solgt af Jan Vermeer til en lokal kunstsamler og mæcen i Delft, Pieter Claez van Ruijven og efter hans død havnede maleriet hos hans svigersøn, Jacob Abrahmsz Dissius, der ejede intet mindre end 12 malerier af Vermeer. Det blev solgt på auktion i 1695 til en ukendt køber, og i mere end 100 år ved man ikke, hvem der ejede maleriet eller hvor det var.
Men Vermeers popularitet steg med tiden og i begyndelsen af 1800-tallet dukkede det op i Amsterdam, hvor en bogholder fra det østindiske handelskompagni, Johannis Caudri, købte det og senere solgte det til Theodorus Franciscus Spaan. I midten af 1800-tallet nåede det til Paris, hvor kunsthandleren Jean Jacques-Marie Meffre. Bag på maleriet – og lad være med at kontrollere det – sidder en lille label: ”Momper. Rentoileur des Musées Impériaux”, som viser, at Momper i Paris har restaureret maleriet ved at understøtte det med et ekstra lærred på bagsiden.
Så var det klar til at komme videre i historien. Det blev handlet flere gange i Paris, blandt andet af Vermeer kender og kunsthandler, Thoré-Bürger, som også har et mærke bag på rammen.
Så blev Pigen med Halskæden solgt til en kunstkender i Bruxelles, Leon Gauchez, som solgte det videre kort efter til Charles Sedelmeyer i Paris. Så retour.
Og kun for et kort ophold for i 1865 nåede maleriet til Aachen til industrifyrsten og kunstelskeren, Barthold Suermondt, der var blevet rig på blandt andet kul og stålproduktion. Men Barthold kom i problemer i 1874. Den enorme franske krigsskade erstatning til Tyskland efter krigen i 1874 havde skabt en finansboble, og Barthold Suermondt måtte sælge ud af kunsten for at holde skindet på næsen, og malerier af Jan Vermeer og andre hollandske malere som fx Jan van Eyck, Frans Hals, Hans Holbein d. J., Peter Paul Rubens og Jan Steen blev opkøbt af Wilhelm Bode i Berlin. Senere solgte Barthold Suermondt også til Aachen. 105 billeder der var nok til at grundlægge Suermondt-Ludwig kunstmuseet i Aachen.
Og der stod museerne i Berlin parat og malerierne fik nye pladser. Pigen med perlekæden blev først udstillet på Kaiser-Friedrich-Museum, som i dag huser Bode-museum - som Wilhelm Bode grundlagde.
Her hang maleriet roligt et par årtier til 2. Verdenskrig. Så gik det videre. Bomberne betød, at pigen blev ført i sikkerhed i saltminer i det sydlige Tyskland i 1945. Her blev hun fundet af amerikanske tropper, som bragte pigen til museet i Wiesbaden. Wiesbaden var “Central Collecting Point” for kunstværker, der var blevet spredt rundt over hele Europa.
I efteråret 1945 besluttede amerikanske embedsmænd at pigen og 201 andre kunstværker nok havde bedst af at komme til Washington. Her endte pigen på National Gallerys lager i 3 år før hun blev udstillet i Washington. Udstillingen var en gigantisk succes med mere end 1 million besøgende. Den enorme succes sendte hende på turne i USA, hvor hun hængte med perlerne i mere end 14 byer på tværs af USA fra New York til Los Angeles, fra Chicago til St. Louis, Detroit, Pittsburgh, Cleveland, Portland, Minneapolis og San Francisco.
Endelig, i 1949, sejlede hun retur, via Central Collection Point Wiesbaden til Berlin. I Berlin indgik hun i samlingerne i Vestberlin. Og endelig faldt muren, samlingerne i øst og vest mødtes igen, og Pigen med perlekæden blev hængt op på Gemälde, hvor hun hænger den dag i dag.
Se historien her.